Mindmill Denmark ApS Hasselager Centervej 21-23 8260 Viby J CVR-nr.: 32478298 Tlf.: +45 70 77 74 44 E-mail: info@mindmill.dk

Søgemaskineoptimering kaldes også SEO, som står for Search Engine Optimisation. SEO betyder, at man bearbejder og omskriver sin hjemmeside eller sin webshop, så søgemaskiner som Google har lettere ved at vurdere, om hjemmesiden er relevant i forhold til de søgeord, der bliver søgt på. Når din hjemmeside er søgemaskineoptimeret, opnår du bedre placeringer på Google, og er derfor lettere at finde.

Søgemaskineoptimering genererer mere organisk trafik til din hjemmeside. Organisk trafik er de brugere, der klikker ind på din hjemmeside gennem et link i søgemaskinen og er en af de største og vigtigste kilder til trafik. Derfor er der meget at vinde ved at prioritere SEO som et væsentligt omdrejningspunkt i din digitale strategi. Det skaffer ikke blot din virksomhed flere besøgende, flere klik og en større omsætning – det er også med til at skabe en stærkere branding af din virksomhed og dine produkter eller ydelser.

Robotter bestemmer relevansen – mennesker køber produkterne

I den perfekte verden ville det slet ikke være nødvendigt at søgemaskineoptimere hjemmesider eller webshops, for søgemaskinerne ville altid finde de mest relevante resultater. Men søgemaskinerne er kun robotter, som beregner søgeresultaterne på baggrund af en avanceret algoritme. Derfor mangler de menneskets særlige evne til at tænke logisk, kreativt og abstrakt, og derfor er det vigtigt at hjælpe søgemaskinerne med at finde netop dig.

Bedre placeringer hos søgemaskinerne betyder ofte flere besøgende og dermed flere potentielle kunder. Men man bør altid først og fremmest optimere hjemmesiden eller webshoppen til mennesker og ikke til robotter. Der et nemlig også et andet vigtigt element i spil: Brugervenlighed. Det skaber ikke værdi i sig selv at opnå høje placeringer og mange besøgende, hvis det ikke er de rigtige besøgende – din målgruppe. Du er interesseret i at fange dem, der søger efter dit produkt, fordi de har behovet, og som i sidste ende køber din service eller dine produkter.


Ta' fat i mig, og hør mere

Hos os er synlighed i søgemaskinerne mere end bedre placeringer og flere besøg. Det er målrettet teknisk og strategisk arbejde med målkonverteringer for øje. Jeg glæder mig til at udfolde din virksomheds potentiale i Google!

Denis Hansen, Digital Chief