Online markedsføring, eller SEM som står Search Engine Marketing på engelsk, dækker over forskellige former for markedsføring på Internettet.
Når man markedsfører sig i de traditionelle medier som avis, fjernsyn, magasiner, radio osv., ved man reelt ikke præcist hvor mange som ser/hører annoncen, og det er endda meget svært at måle effekten af annoncen præcist. Uanset hvor mange som har modtaget budskabet fra annoncen og hvor mange som reagerer på budskabet, ja så koster annoncen det samme. Faktisk betaler man i teorien også for alle dem som ikke har set annoncen, men som indgår i læsertal, lyttertal, seertal osv.
Online markedsføring adskiller sig markant fra traditionel markedsføring, da det er langt mere resultatbaseret, det vil sige at man kun betaler for dét man får.
Online markedsføring adskiller sig markant fra traditionel markedsføring, da det er langt mere resultatbaseret, det vil sige at man kun betaler for dét man får.
Man kan eksempelvis vælge at betale per visning (CPM, på engelsk Cost Per Impression), hvor man betaler en lille pris hver gang annoncen bliver vist. Dette er især effektivt til når man skal bredt ud med et budskab samt ved branding, da man ikke er så fokuseret på at målgruppen klikker, men mere på at målgruppen ser budskabet. Dette er den typiske afregningsform ved bannerkampagner. Man kan også vælge at betale per klik (PPC, på engelsk Pay Per Click), hvor man ikke betaler for at få vist annoncen, men udelukkende når målgruppen klikker og dermed ved effekten af annoncen. Dette er især effektivt til at køre meget resultatorienterede kampagner med fokus på konverteringer som salg, tilmeldinger, kontakt osv. Dette er den typiske afregningsform ved kampagner på søgemaskinerne som Google Adwords.
Slutteligt kan man i flere tilfælde vælge at betale per handling/ordre/kunde (CPA, på engelsk Cost Per Action), som udelukkende er resultatbaseret, da man ikke fokuserer på hverken klik eller visninger. Dette er især effektivt for alle som sælger direkte på Internettet som webshops og hjemmesider som sælger ydelser og abonnementer, men KUN for de virksomheder som kender deres mål, udgifter og indtægter per kunde osv., da man skal have en realistisk pris på hvad en ny kunde må koste. Dette er den typiske afregningsform ved affiliate kampagner, hvilket betyder at andre hjemmesider markedsfører dig og bliver afregnet per salg de har æren for.
Udnytter du alle mulighederne på Internettet eller læner du dig tilbage i håbet om at søgemaskineoptimering alene vil redde din forretning? Der er så mange muligheder for at markedsføre sig online uanset mål, budskab og budget, men det kræver specialister!