5 trin: Sådan opretter du kampagner med annoncer og sponseret indhold på LinkedIn

25 nov 2014 | Henrik Ernst Hansen, CEO

Bruger du LinkedIn’s indbyggede kampagneværktøj til annoncering og sponsering af indhold? Hvis ikke, går du glip af en oplagt mulighed for at nå endnu længere ud med dine budskaber – tilmed kosteffektivt og over for en målgruppe, som du selv definerer.

Lær at lave kampagner med annoncer og sponseret indhold på LinkedIn i artiklen her. Vi har sammensat 5 enkle trin, som giver dig et overblik over dine markedsføringsmuligheder på LinkedIn.

Vil du booste din omsætning med LinkedIn annoncering?

[NYHED] Vi har udgivet den ultimative guide til Linkedin annoncering,
fyldt med tips og hacks til at generere relevante B2B leads på verdens største sociale medie for B2B.

Hvis du arbejder i en B2B virksomhed, må du ikke gå glip af denne guide.

Ja tak, jeg vil gerne have fingrene i den ultimative B2B LinkedIn guide


1. Hav en klar strategi

Det burde være selvskrevet: Du skal have en strategi for din markedsføring på LinkedIn. Hvordan ved du, hvad du skal gøre, eller hvornår det er en succes, hvis ikke du har defineret et mål og en plan?

Skriv altid formålet med din indsats ned. Hvad er din målsætning, og hvilke KPI’er vil du måle din ROI på? Målet kan fx være at drive trafik til din blog, din hjemmeside eller landing page, at få tilmeldinger på dit nyhedsbrev eller flere følgere på LinkedIn.

Derudover skal du gøre dig konkrete tanker om din målgruppe, så du kan skræddersy indhold og budskaber, der rammer plet hos målgruppen.

Jo mere relevant dit indhold er for målgruppen, jo mere engagement skaber du.

Klik her, hvis du vil vide mere om indholdsmarkedsføring på LinkedIn.

 

2. Opret en kampagne: annonce eller sponser indhold

Hvis du ikke allerede har en Business-konto, skal du oprette én, før du kan lave din første kampagne. Følg vejledningen her for at oprette din Business-konto med det samme (du skal være administrator af en virksomhedsside for at få en Business-konto).

Når den er oprettet, klikker du på ”Opret ny kampagne” øverst til højre.

Du har nu tre muligheder for at oprette kampagner:

Forvirret? Her kommer forskellene på de tre kampagnetyper:

Sponsoreret indhold

Sponserede opdateringer vises direkte i brugernes nyhedsstrøm, og er den mest effektive markedsføringsform på LinkedIn – hvis du formår at skabe budskaber, der rammer målgruppen.

Når du har valgt “Sponseret indhold” skal du først og fremmest give kampagnen et navn, angive målgruppens sprog og vælge hvilken type annonce du ønsker. Her kan du vælge mellem den klassiske annonce, som fører brugeren ind på et given websted eller indhold, eller LinkedIns Lead Gen-formularer:

Tip: Ønsker du flere følgere på din virksomheds LinkedIn profil, kan du sætte kryds i boksen “Få flere følger til din følgere til din virksomhedsside ved at tilføje en følgeknap”. 

Herefter vælger du øverst i højre hjørne om du ønsker at sponsorerer eksisterende indhold, som er postet på din virksomhedsside eller om du ønsker at oprette sponseret indhold:

Tekstannoncer

Hvis du vælger tekstannoncer kan du oprette en af de reklamer, der vises i højre side på LinkedIn.

Her giver du kampagnen et unikt navn og vælger hvilket sprog du ønsker. Du tilføjer du den hjemmeside, som man føres til ved at klikke på annoncen. Dernæst skal du angive en overskrift på maks. 25 tegn, lave en beskrivende tekst på maks. 75 tegn og indsætte grafik på 50×50 pixel.

Husk at skrive et tydeligt call-to-action på alle dine annoncer – fortæl, hvad du vil have brugeren til.

Du kan lave op til 15 varianter af din annonce for at se, hvilken version der skaber de bedste resultater (i forhold til de parametre, du vil måle din ROI på). Tro ikke, at du kan regne ud, hvilken tekst/farve/grafik, der virker bedst. Test det.

LinkedIn har både guides og cases til annoncering, som du kan se her.

 

Sponserede InMails

Du kan også teste forskellige varianter af opdateringer fra virksomhedssiden, uden at du behøver dele dem med sidens følgere.

Det kan du gøre med Sponserede InMails, som er den sidste type annonce du kan oprette på LinkedIn. Her deler du din annonce med udvalgte brugere direkte i deres InMail.

 

Ligesom ved de andre typer annoncer skal du først angive et kampagnenavn og derefter målgruppens sprog. Nu vælger du en afsender og navn til din InMail, hvorefter du angiver et emne og meddelelse tekst. I højre side giver LinkedIn nogle gode råd til, hvordan du skriver en god emne tekst:

 

Du skal nu indsætte den webadresse din annonce skal linke til samt et vedhæftede billede. LinkedIn anbefaler at billedet er 300 x 250 pixels. Derudover skal du angive teksten til din call du actionknap. Sørg for at lav en sigende og kort tekst til knappen, så brugeren ved, hvad de får ud af at trykke sig ind på din annonce.

Nu er din sponserede InMail klar, og du mangler kun at vælge, hvem du ønsker at sende annoncen til.

 

3. Målret din kampagne 

Hvis du har valgt de to førstnævnte typer af kampagner kan du målrette kampagnen ud fra en række kriterier som beliggenhed, branche, virksomhedens størrelse, jobtitel, anciennitet, kompetencer, m.m. Det er her, du skal have fat i din definerede målgruppe.

Når ovenstående kriterier er angivet, kan du til højre på siden løbende følge med i, hvor mange fra din målgruppe der potentielt kan blive eksponeret for kampagnen.

 

4. Fastsæt dit budget

Det tredje og sidste trin er oprettelse af budget. Du kan vælge, om du vil betale for klik eller for 1.000 visninger – altså CPC eller CPM (cost per click eller cost per mile).

LinkedIn giver dig automatisk et bud, som du kan forhøje for at sikre dig flere visninger hos målgruppen.

Det er også her, du fastsætter dine omkostninger og det budget, du ønsker at afsætte til din kampagne. Start fx med at afsætte 500 – 1.000 kr., og følg kampagnen på tæt hånd. Så kan du altid justere dit budget alt efter udbyttet i form af klik og engagement.

 

5. Analyse og værdifuld indsigt

Når du har oprettet din kampagne, kommer vi til det allervigtigste – og det mest spændende!

Under opdateringen, som du har valgt at sponsere eller i kampagneadministrationen kan du se, hvordan det går med din kampagne: Om den driver trafik til din hjemmeside, tiltrækker nye følgere, og hvad du ellers har valgt som KPI. Resultaterne er delt op i, hvorvidt de er opnået ved sponsering eller organisk:

I kampagneadministratoren har du mulighed for at få et dybere indblik i, hvordan din kampagne har performet ud fra de forskellige parametre du har segmenteret din kampagne imod.

Det her, kære læser, er guldkorn for enhver markedsføringsnørd!

Når du har klikket dig ind på den specifikke kampagne, kan du under “Effektivitet” vælge “Demografiske info”, vælge hvilket parameter du ønsker at se resultatet for:

Det er også her, du kan se, hvilke af dine varianter, der klarer sig bedst, hvis du har lavet flere varianter af en kampagne. Ser du ikke tilfredsstillende resultater efter 4-5 dage, bør du overveje at stoppe dem og eventuelt oprette nye.

Du skal selvfølgelig også følge med i din egen Google Analytics for at se, hvordan det går med dine kampagner.

Det var de 5 trin, du skal igennem for at nå endnu længere ud med dine budskaber på LinkedIn. Har du kommentarer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os her.

Brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvordan du fører målrettede kampagner, annoncer eller sponseret indhold på LinkedIn? Eller mangler du bare tiden eller ressourcerne? Så hjælper vi dig gerne. Læs mere om kampagner, annoncering og sponseret indhold her eller kontakt os nedenfor.

Kontakt Mindmill her

Vil du booste din omsætning med LinkedIn annoncering?

[NYHED] Vi har udgivet den ultimative guide til Linkedin annoncering,
fyldt med tips og hacks til at generere relevante B2B leads på verdens største sociale medie for B2B.

Hvis du arbejder i en B2B virksomhed, må du ikke gå glip af denne guide.

Ja tak, jeg vil gerne have fingrene i den ultimative B2B LinkedIn guide

Hold dig opdateret om LinkedIn – på LinkedIn

Vil du gerne holde dig opdateret om fremtidige artikler, er du velkommen til at følge Mindmill på LinkedIn.

Bliv følger her

Henrik Ernst Hansen

CEO

Vil du vide mere om LinkedIn?

Kontakt mig, og lad os få en snak om din virksomheds muligheder.

Top