6 veje til flere følgere på din virksomhedsside på LinkedIn

17 feb 2014 | Henrik Ernst Hansen, CEO

Hvad er dit mål med at være på LinkedIn som virksomhed? Større opmærksomhed for dit brand? Flere rekrutteringsemner? Tænk over det lidt.

Uanset hvad du når frem til, så starter alle gode ting på LinkedIn med, at en masse mennesker kender til og følger din virksomhedsside, så du får maksimal rækkevidde med det, du skriver – uanset om det handler om et nyt produkt eller en stilling, du skal have besat.

Og det behøver ikke at være raketvidenskab, at få folk til at trykke på ’følg’-knappen. Her har vi samlet et par enkelte råd, der giver dig et forspring i kampen om følgerne.

Vil du booste din omsætning med LinkedIn annoncering?

Potentialet for B2B leadgenerering på LinkedIn er enormt, og platformen er en guldmine af nye leads og kunder.

Derfor har vi har lavet den ultimative guide til B2B LinkedIn annoncering, som er spækket med information og tips og tricks til, hvordan du får mest ud af din annoncering på LinkedIn.

Ja tak, jeg vil gerne have fingrene i den ultimative B2B LinkedIn guide

 

1. Tryk på de rigtige knapper

Eller rettere sagt; giv andre mulighed for at trykke på knappen. Det første skridt på din vej mod flere følgere er nemlig at gøre det nemt for dem at komme i gang. Vær derfor opmærksom på at få tilføjet de såkaldte ’follow’-knapper på din egen hjemmeside.

2. Lad dine mails arbejde for dig

Hvor mange mails sender du om dagen? 10? 20? Og til hvor mange forskellige modtagere?

Mailen er i dag blevet en vigtig del af arbejdsdagen for mange af os, så ved at tilføje et link til din firmaprofil på LinkedIn (eller eventuelt en ’follow’-knap som beskrevet ovenover) til din mailsignatur, får du spredt budskabet om firmaprofilen på LinkedIn – vel at mærke fuldstændig uden at bruge ekstra tid på det.

 

3. Connect the dots

Tredje step er at få forbundet hele din indsats på nettet. LinkedIn er det professionelle indslag i din portefølje af profiler på de forskellige sociale netværk, og det er her, du skal lægge din primære indsats som erhvervsdrivende. Men du kan sagtens bruge Facebook, Twitter, Google+, Vimeo, Tumblr og hvad du ellers måtte have af profiler, til at lede folk hen mod din profil på LinkedIn. Du må bare ikke begå den fejl at lægge det samme indhold op på alle dine profiler. Hold dit professionelle materiale på LinkedIn – og lok så folk derover med masser af links fra de andre sociale netværk.

 

4. Vær aktiv

Når du har fået forbundet dine profiler, sat ’follow’-knapper på hjemmesiden og i email-signaturen, så kommer du til det, der nok er vigtigst: Nemlig indholdet. For det er ikke meget  værd at få masser af følgere, hvis de ikke bliver hængende. Derfor er du nødt til at være selektiv med, hvad du lægger op. Gør dig nogle tanker om, hvad folk skal få ud af at følge dig.

Et godt råd er at holde alle dine Linkedin-statusopdateringer til fagstof om din branche. Sjove billeder og skæve bemærkninger kan leve på Twitter og Facebook, hvor du i højere grad taler med venner og mindre med andre professionelle.

 

5. Aktivér dine kolleger

Hvis du har fulgt Mindmill , har du nok fanget budskabet, men vi gentager det lige for god ordens skyld: Dine medarbejdere er alfa omega for, at din virksomhed bliver synlig. De skal dele, like og kommentere. På den måde spreder de budskabet, og fungerer som dine ambassadører på LinkedIn.

Hvordan får du dem i gang? Læs meget mere her.

 

6. Tilføj en følgeknap til din annonce

Når du laver en kampagne på LinkedIn får du, i kampagneadministratoren, mulighed for at tilføje en følgeknap til din annonce. Dette giver brugeren en hurtig og nem mulighed for at følge din virksomhedsside:

Har du spørgsmål eller brug for hjælp er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt Mindmill her

Vil du booste din omsætning med LinkedIn annoncering?

Potentialet for B2B leadgenerering på LinkedIn er enormt, og platformen er en guldmine af nye leads og kunder.

Derfor har vi har lavet den ultimative guide til B2B LinkedIn annoncering, som er spækket med information og tips og tricks til, hvordan du får mest ud af din annoncering på LinkedIn.

Ja tak, jeg vil gerne have fingrene i den ultimative B2B LinkedIn guide


Hold dig opdateret om LinkedIn – på LinkedIn

Vil du gerne holde dig opdateret om fremtidige artikler, er du velkommen til at følge Mindmill på LinkedIn.

Bliv følger her

Henrik Ernst Hansen

CEO

Skal dit brand have social succes?

Jeg brænder for at hjælpe virksomheder med at få succes på sociale medier. Skal jeg også hjælpe din? Ring, skriv eller kig forbi til en kop kaffe.

Top