Annoncér bedre, og sælg mere med Google Shopping

11 aug 2016 | Casper Jørgensen, Adwords Specialist

Shopping-kampagner er et gyldent værktøj for virksomheder, der benytter sig af e-commerce til at sælge deres produkter. Kampagnerne performer rigtig godt, de vækster tilmed år efter år og Google lægger samtidig flere og flere kræfter i dem.

Hvis du ikke allerede bruger shopping-kampagner, så er det måske på tide, at du hopper med på bølgen! I dette indlæg kan du læse mere om, hvad en Google Shopping-kampagne er, hvorfor du skal bruge dem, og hvordan du kan optimere shopping-kampagner.

Hvad er en Google Shopping-kampagne?

En Google Shopping-kampagne er en måde, hvor du, igennem annoncer, kan sælge produkter online på Google. Du har måske før set shopping-annoncer på SERP (search engine results page – resultatsiden) på Google. Det er annoncer, som indgår i en shopping-kampagne, og som viser brugeren et billede, en beskrivelse og en pris på det produkt, brugeren har søgt på.

Se f.eks. her:

ads_google

Mange fordele med Google Shopping!

Listen af fordele ved Google Shopping er lang – men kampagne-metoden skaber især værdi, fordi brugerne hurtigt og nemt kan finde produkter på Google. Shopping-kampagnerne er også med til at tiltrække potentielle kunder og gøre det nemmere for dig at nå ud til kunderne, når de søger efter produkter på Google. Derudover får du fuld kontrol over produktinformationen og mulighed for at vedligeholde korrekt og up-to-date produktinformation – på den måde finder brugerne hurtigt den mest relevante information på det produkt, de søger.

Ram brugerne effektivt og skab masser af trafik!

Google Shopping-kampagner rammer både brugere bedre, samtidig med at de skaber og genererer masser af trafik til din side.

Tænk på, hvor mange mennesker der hver dag bruger Google til at søge efter produkter eller ydelser – og Google Shopping er der med det samme til at hjælpe brugerne med at finde frem til netop de produkter, de søger efter, på netop det tidspunkt, de efterspørger dem.

Ved at oprette og bruge Google Shopping-kampagner kan du som annoncør derfor opnå en meget større og mere præcis synlighed på dine produkter – og det er jo meget smart, hvis du gerne vil sælge mere!

Kampagnerne er nemlig velegnede til at øge trafikken til hjemmesiden og derigennem øge salg og omsætning. Helt specifikt, så viser Google Shopping dine produkter til potentielle kunder ved at matche deres søgninger med relevansen af de produkter, du tilbyder – alt dette sker ved hjælp af dit product data feed, som er en del af shopping-kampagnerne.

Google Shopping genererer altså mere trafik og salg til din hjemmeside ved at:

  • øge kvaliteten på leads gennem relevant produktinformation
  • øge trafik til hjemmesiden gennem detaljeret produktinformation
  • generere højere CTR (click-through-rate) i forhold til tekstannoncer
  • generere højere konverteringsrate i forhold til tekstannoncer.

Du får mere kontrol med Google Shopping

Google Shopping giver dig mere kontrol over, hvor og i hvilken sammenhæng dine annoncer vises samtidig med at de forhøjer kvaliteten af trafikken til din hjemmeside. Alt dette er netop muligt, fordi shopping-annoncerne benytter sig af dit product data feed, som består af detaljeret information om dine produkter som eksempelvis:

  • et billede af produktet
  • en kort, detaljeret beskrivelse
  • et link til hjemmesiden
  • prisen på produktet
  • enhver form for reklamerende information, som er relevant for et potentielt salg.

Fordelene ved effektive og optimerede shopping-kampagner

Hvis du bruger dine shopping-kampagner effektivt og sørger for god optimering, kan du:

  • forbedre, hvornår og i hvilken sammenhæng dine produkter skal vises
  • tilpasse dit budget og lave budjusteringer for at sænke din CPO (Cost-Per-Order)
  • fremhæve dine bedst sælgende produkter med relevant produktinformation, så de bliver dominerende på SERP
  • gøre brug af reklamerende produktinformation, så dine produkter bliver foretrukket frem for dine konkurrenters produkter
  • administrere produkterne detaljeret og centreret
  • skabe større tilstedeværelse, fordi der vises flere shopping-annoncer, når en bruger søger efter et produkt udlede gode rapporterings- og konkurrencedata.

Men hvor gode er shopping-kampagner egentlig i virkeligheden?

For at illustrere fordelene og gevinsterne ved en shopping-kampagne vil vi vise dig udviklingen for shopping-kampagnerne for 4 webshops. På den måde kan du se, hvordan shopping-kampagner i praksis faktisk har skabt mere salg og større omsætning over tid.

Via disse eksempler og figurer kan det tydeligt udledes, at shopping-kampagner i dag er en af de vigtigste kanaler til succes med e-commerce på Google. Så hvad venter du på?

Flere klik og lidt højere pris

Figuren her viser udviklingen for shopping-kampagnerne for 4 webshops på kvartalsbasis.

Der er taget udgangspunkt i klik og pris:

udvikling_klik_pris

 

Figuren viser, at antallet af klik er steget meget igennem alle kvartalerne. Det antyder, at flere og flere brugere benytter og foretrækker shopping-kampagner, når de skal købe produkter, og at de finder shopping-kampagner brugbare i deres søgning. Dette kan f.eks. skyldes den mængde produktinformation, som kampagnerne indeholder. Som det ser ud nu, så vil denne tendens kun fortsætte.

Forbruget og prisen på shopping-kampagnerne er dog steget, i takt med at der er kommet flere klik. Det er en naturlig udvikling, og gennem god optimering kan prisen blive markant lavere. God optimering generelt kan have en meget positiv effekt – og kombineret med Google Shopping-konceptets store fremgang og succes, kan man komme meget langt.

Alt dette kan du se i den næste figur.

Stigning i transaktioner og i omsætning

Denne figur viser udviklingen for de 4 webshops i forhold til transaktioner og omsætning:

udvikling_trans_oms

Som det ses, så er både antallet af transaktioner og omsætning steget markant gennem alle kvartalerne. Dette kan let forklares: trafikken gennem shopping-kampagnerne er steget meget, men som første figur viste, er forbruget samtidig faldet i samme periode. Det gør det endnu mere imponerende, at både transaktioner og omsætning er stort set steget til det dobbelte fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016.

Denne figur understreger altså også, hvordan flere og flere brugere benytter og foretrækker shopping-kampagner, når de skal købe produkter. Og det ser kun ud til, at denne udvikling vil fortsætte – derfor er der et klart potentiale for endnu flere salg og endnu større omsætning for virksomheder!

Shopping-kampagner overtager salg fra Adwords

Shopping-kampagnernes succes har ændret måden, annoncører bedst bruger deres penge til annoncering på Google på. Mange flere kliks går i dag til shopping-kampagnerne end tidligere. Figuren her viser, at shopping-kampagnerne udgør en større og større andel af den samlede omsætning og salget:

udvikling_klik_pris_procent

Shopping-kampagnerne udgør altså i dag ca. 25 % af den samlede omsætning mod 17 % for bare 1 år siden. Ligesom de andre figurer viser, giver denne altså også udtryk for, at shopping-kampagne er fremtiden for virksomheder der opererer inden for e-commerce.

Sørg for at vedligeholde dine shopping-kampagner

Gevinsterne ved at bruge shopping-kampagner er altså store, specielt hos e-commerce sites. Det er bare om at komme i gang med det samme!
Det er dog også vigtigt at have fokus på optimering af kampagnerne, da maksimeringen af performance kan have stor betydning for dine resultater på shopping-kampagnerne.

Kvaliteten af kampagnerne er derfor vigtig, ikke mindst fordi flere og flere virksomheder benytter sig af dem. Ligesom med søge- og display-kampagner er det ikke nok bare at opsætte en kampagne og tro, at der ikke skal gøres mere ved den. For når flere og flere konkurrenter begynder at få øjnene op for potentialet i shopping-kampagner bliver det endnu vigtigere at have fokus på optimering for at forbedre performance.

Når du optimerer og vedligeholder, så husk at tjekke disse punkter:

  • Husk optimering af product data feed.
  • Husk at lave budjustering på produkter og produktgrupper.
  • Husk at lave budjustering på enheder.
  • Husk at lave demografisk budjustering.
  • Husk at lave annonceplanlægning.
  • Husk at bruge negative keywords.

Vi håber, at du kommer godt i gang med opsætning og optimering af dine shopping-kampagner. Hvis du ønsker sparring på shopping og Adwords, er du velkommen til at kontakte os i Mindmill.

Henrik Ernst Hansen

CEO

Vil du høre om dine muligheder for at udnytte Google Shopping?

Hos os tager Adwords annoncering udgangspunkt i din virksomhed og grundig analyse af potentialet i markedet. Jeg glæder mig til at se nærmere på mulighederne for dig!

Top