Bliv klog på SEO på 2 minutter

01 dec 2015 | Henrik Ernst Hansen, CEO

Du har garanteret allerede hørt om SEO, men her får du et mere dybdegående indblik i, hvorfor SEO skal prioriteres, og hvad du konkret får ud af det.

I indlægget vil jeg gennemgå nogle af de vigtigste SEO-elementer, der vil overbevise dig om at komme i gang og dermed sikre din virksomhed bedre branding, mere salg og større tilslutning på de sociale medier.

SEO handler overordnet om at øge trafikken på din hjemmeside, så du bl.a. får bedre placeringer i søgemaskinerne. Derudover kan SEO hjælpe dig med at få flere følgere på de sociale medier, derigennem fremme din virksomheds synlighed, få flere indgående links og endelig resultere i salg. Med det in mente kan du styrke din virksomheds brands samlede autoritet, fange potentielle kunder og fastholde dem ved hjælp af din aktive tilstedeværelse på de sociale medier.

Skab relevant indhold og kend din målgruppe

På samme måde som de sociale medier er attraktive distributionskanaler, så er søgemaskiner det også, og sammen med content marketing udgør det et stærkt marketingsredskab for branding og salg i din virksomhed.

SEO er et fantastisk værktøj, da du ikke bare er overladt til at håbe, at din indsats hjælper, men rent faktisk kan måle dig frem til, hvad der er rentabelt. Derudover giver SEO dig indblik i din målgruppes sammensætning, alder, interesser, købsmønstre osv. Konkret betyder det, at dit indhold specifikt kan rettes efter din målgruppes eksakte behov for information. Dermed sørger du for at følge en af de allervigtigste regler inden for online marketing – at skabe værdi for dine kunder, fordi du imødekommer deres behov.

Hvorfor er det så vigtigt at kende sin målgruppe?

Når du skal søgeordsplanlægge, må du kende din målgruppe for at være i stand til at vælge de søgeord, som dine kunder anvender på Google. Det nytter eksempelvis ikke noget, at du bruger søgeordet ’støvle’, hvis dine kunder søger på ’vandrestøvle’, for så vil du ikke blive fundet på Google. Hvis du derimod bruger lidt tid og få ressourcer på at kende din målgruppe, bruger de rigtige redskaber til at finde relevante søgeord og skriver værdifuldt content, så vil du blive belønnet af Google – og af dine kunder.

Hvordan hænger SEO sammen med content marketing?

Bill Gates har sagt, at ”Content is king”, og det er netop derfor, at du i arbejdet med SEO må have din målgruppe for øje. Content marketing betyder nemlig at skabe værdifuldt og relevant indhold for sin målgruppe – men content marketing kan meget mere end det. Content marketing kan:

  • Give flere indgående links til din hjemmeside
  • Skabe tillid til din virksomhed
  • Tiltrække nye kunder
  • Sørge for, at du skaber relevant indhold for din målgruppe
  • Sikre værdi og derigennem styrke dit brand
  • Resultere i, at dine kunder har lyst til at engagere sig i din virksomhed

SEO og content marketing hænger uløseligt sammen, fordi du ikke kan lave godt SEO uden at implementere de rette søgeord i dit content. Efter en grundig søgeordsanalyse kan de rette søgeord implementeres i dit content og dermed skabe trafik fra søgemaskinerne til din hjemmeside ved at brugerne deler indholdet. Det er derfor, at den rigtige knowhow om søgeordsplanlægning og en grundig forståelse af din målgruppe er essentiel. Den viden sikrer, at du skal bruge mindst mulige ressourcer og får maksimalt udbytte af din indsats.

Jeg håber, at blogindlægget har givet dig en bedre forståelse for, hvorfor SEO kan hjælpe din virksomhed med at få mere trafik, indsigt i din målgruppe og sikrer, at du skaber værdi for dine kunder med relevant indhold. Alt i alt skaber ønsket om en succesfuld online tilstedeværelse et uimodsigeligt incitament til at komme i gang med søgemaskineoptimeringen allerede i dag.

Henrik Ernst Hansen

CEO

Tág fat i mig og hør mere

Hos os er synlighed i søgemaskinerne mere end bedre placeringer og flere besøg. Det er målrettet teknisk og strategisk arbejde med målkonverteringer for øje. Lad os tage en snak om din virksomheds arbejde med SEO!

Top