B2B leadgenerering på LinkedIn [2020]

12 dec 2019 | Ali-Aoun Aslam, Head of Paid Social

LinkedIn er en platform i udvikling – og populariteten er steget i takt med deres fornyede fokus på at styrke professionelle relationer. 

Knap 2,6 mio. danskere har en profil på platformen – det er ca. ¾ af det danske arbejdsmarked. Sandsynligheden for at ramme én i din målgruppe er derfor stor. 

LinkedIn er meget mere end en stor CV-database. Med deres målrettede fokus på erhvervslivet og professionelle relationer er LinkedIn blevet en stærk spiller inden for B2B marketing. 

Platformen har haft et forrygende 2019 med mange nye funktioner, som optimerer målretningen, forbedrer annoncerne og giver bedre indsigt i performance. 

Potentialet er stort og mulighederne mange – læs med og få en introduktion til B2B leadgenerering på LinkedIn. 

Dette indlæg er blot en kort introduktion til leadgenerering på LinkedIn.

Hvis du gerne vil mere i dybden med, hvordan du annoncerer på LinkedIn, kan du læse vores ultimative guide til B2B LinkedIn annoncering 2020. Guiden dykker ned i de forskellige aspekter af annoncering og leadgenerering på LinkedIn og er smækfyldt med konkrete eksempler fra kampagner, vi har kørt i 2019. 

Betalt leadgenerering på LinkedIn 

LinkedIn tilbyder forskellige – både organiske og betalte – muligheder for at styrke dit brand, målrette budskaber til de helt rette personer og generere kvalitetsleads til virksomheden. 

Med LinkedIns unikke målretningsmuligheder kan du målrette dit budskab til personer med beslutningskapacitet i de helt rigtige virksomheder og med deres leadgenererende værktøjer som fx leadformularer kan du indsamle relevante B2B leads direkte på platformen. 

I dette indlæg kigger vi på de betalte muligheder for at skaffe salgskvalificerede leads på LinkedIn. 

Annoncering på LinkedIn har fire overordnede elementer:

  • Kampagnemålsætning
  • Segmentering og målretning 
  • Annonceformater
  • Budget

Kampagnemålsætning 

Første step i din annoncering er at vælge din kampagnemålsætning. Du kan vælge mellem 3 overordnede målsætninger med i alt 7 delmål.

Jeg vil ikke dykke mere ned i kampagnemålsætningerne – i bund og grund handler det om, hvad du gerne vil opnå med din annoncering. 

9 ud af 10 gange vælger vi leadgenerering, da det er en essentiel del af vores B2B Marketing Framework®, men for en B2B virksomhed kan målsætninger som engagement og websitebesøg også være fordelagtige. 

Målretning

Segmentering og målretning er det, der gør LinkedIn til noget helt unikt. 

Når det kommer til at målrette personer i professionelt øjemed, har LinkedIn et unikt og uovertruffent datasæt, som gør platformen til en stærk medspiller til din B2B marketing. 

Der er to overordnede måder at gribe segmentering an på: Audience Attributes og Matched Audience. 

  • Helt kort så er Audience Attributes målretning baseret på målgruppens karakteristika. Det er her du definerer virksomhed, uddannelse, anciennitet og interesser. 
  • Matched Audience er målgrupper, der dannes på baggrund af data, du allerede har fx website-besøgende eller en liste med kontakter.  

Især målretning og segmentering af målgrupper er ét af de steder, hvor der er sket meget det seneste år. LinkedIn har introduceret nye funktioner som interessebaseret målretning, lookalikes og and/or targeting, der er med til at optimere og forbedre annonceringen.

Samtidig er LinkedIn som skabt til account-based marketing (ABM), hvor du målretter nærmest 1:1 mod virksomhed, stillingsniveau eller anciennitet.

Annonceformater

Der findes overordnet 4 annoncetyper: 

  1. Sponsoreret indhold: Promovér opslag i nyhedsstrømmen
  2. Sponsoreret InMail: Send annoncer direkte til målgruppens LinkedIn-indbakke
  3. Text Ads: Vis tekstannoncer i toppen og højre side af LinkedIn
  4. Dynamisk indhold: Opret unikke annoncer ved at benytte information fra brugerens profil

Hvilken type annonce du skal vælge, afhænger af formålet med din annoncering, men når vi snakker leadgenerering, er sponsoreret indhold er uden tvivl den vigtigste for dig at forstå mulighederne med. 

Når du annoncerer med sponsoreret indhold, kan du bruge tre forskellige formater: Enkeltbillede, video og karrusel. 

  • Enkeltbilleder er en helt standard annonce, som du kan bruge til at promovere enhver type opslag. 
  • Video er den mest populære form for indhold på tværs af platforme, når det kommer til engagement og interaktion, og de er gode til at fange målgruppens opmærksomhed. 
  • Karruseller kan være en hjælp til at skille sig lidt ud fra mængden. Med karruseller kan brugeren swipe til højre og se mere indhold. Du kan inkludere op til 10 kort, som kan tilpasses med hvert deres budskab.

Det smarte med alle tre annonceformater er, at de kan kobles sammen med lead gen forms. 

Lead gen forms er formularer, der er forudfyldt med informationer, som brugeren allerede har angivet på sin profil.

Det betyder, at du kan få endnu flere kvalitetsleads fra dine annoncer.

Vil du gerne vide mere om annonceformater på LinkedIn og se konkrete eksempler på kampagner, der har skabt resultater for os selv og vores kunder?

Så skal du læse vores ultimative guide til B2B LinkedIn annoncering 2020.

Guiden dykker ned i de forskellige aspekter af annoncering og leadgenerering på LinkedIn og er smækfyldt med konkrete eksempler fra kampagner, vi har kørt i 2019. 

Pris og budget

LinkedIn har længe haft det rygte, at det er for dyrt, og det virker ikke. 

Og ja, hvis man udelukkende sammenligner leadprisen med Facebook, kan man hurtigt blive afskrækket.

Fx er CPM (pris pr tusind visninger) generelt 2-3 gange højere på LinkedIn end på Facebook.

Problemet er bare, at man tit tænker kvantitet fremfor kvalitet – men du må ikke glemme kvaliteten af de leads, der kommer fra LinkedIn.

Antallet er leads er sådan set ligegyldigt – det handler mere om at få de rigtige leads, som kan varmes op med marketing automation.

For nogle B2B virksomheder kan LinkedIn vise sig at være en guldmine, hvor det godt kan svare sig at betale lidt ekstra for et lead, fordi det vil give mere værdi at få ét godt lead fra LinkedIn end fem medium leads fra Facebook.

Top