Introduktion til marketing automation 2018

11 okt 2018 | Christoffer Vinther Hansen, Inbound Marketing Specialist

Marketing automation…

Du har garanteret hørt det begreb MANGE gange de sidste par år.

Men har du helt forstået, hvad det egentlig er, det der marketing automation går ud på?

For det kan være et svært begreb at forstå.

Det handler grundlæggende om at automatisere marketingaktiviteterne. Men det stikker meget dybere end det.

Ifølge Liana technologies er manglende viden den største barriere i forhold til at implementere marketing automation.

 

Udfordringer ved marketing automation

 

Og det er ærgerligt, fordi virksomheder som bruger marketing automation software genererer flere leads og oplever en stigning i omsætningen.

Derfor vil jeg i dette indlæg forsøge at forklare, hvad marketing automation egentlig er, hvilke fordele det giver, og hvorfor det er essentielt for B2B virksomheder at implementere og bruge marketing automation i arbejdet.

 

Gratis B2B marketing analyse

Få en gratis og 100% uforpligtende analyse af din B2B markedsføring udarbejdet af nogle af Danmarks dygtigste B2B marketingspecialister.

Ja tak, jeg vil gerne vide mere

 

Hvad er marketing automation?

Først og fremmest skal vi have slået én ting fast: Marketing automation er mere end bare e-mails.

E-mail marketing er en del af marketing automation, men de to ting er ikke det samme.

Mange marketingafdelinger har tit mange repetitive opgaver, men med marketing automation teknologi bliver det meget nemmere at administrere disse opgaver.

Marketing automation handler om at bruge software til at automatisere sine marketingopgaver. Det kan fx være din e-mailplatform, men det kan også være software til at planlægge opslag til sociale medier, software til leadnurturing eller teknologi til at bygge landing pages – vi bruger selv HubSpot og ActiveCampaign.

Det refererer altså til teknologien mere end det refererer til de opgaver, der automatiseres.

Én af de helt store fordele ved marketing automation er, at du har mulighed for at systematisere al den data du indsamler gennem alle dine interaktioner med brugere og kunder.

Denne data er med at at skabe en 360-graders forståelse for hver eneste kunde.

Det giver selvfølgelig en masse værdifuld indsigt i dine kunder, men det giver dig også mulighed for at handle hurtigt og imødekomme kundens/brugerens behov, så snart der er brug for det.

Med marketing automation kan du:

  • Reducere manuelle og repetitive opgaver
  • Strømline segmenterings- og målretningsprocesser
  • Automatisere leadhåndtering og leadnurturing
  • Opbygge af en effektiv leadscoringsmodel
  • Styrke samarbejdet mellem salg og marketing
  • Personalisere dine marketingbudskaber
  • Måle effektiviteten og ROI på dine marketing

 

Du gider jo heller ikke tage opvasken, hvis du har en opvaskemaskine…

Med mindre du selvfølgelig bare elsker at vaske op?!

Min pointe er bare – hvorfor kun vaske én tallerken op af gangen, når du kan vaske både tallerkner, glas og bestik af samtidig?

Hvorfor bruge tid på en manuel og rutinepræget opgave, når du har teknologi, der kan gøre arbejdet for dig?

Ved at bruge teknologi til de repetitive opgaver kan du i stedet bruge tiden på at optimere dit arbejde og fokusere på andre vigtige opgaver.

Formålet er at kunne kommunikere målrettet med mange leads samtidig, men uden at skulle gøre noget manuelt.

Jeg ved ikke, hvor hurtigt dine medarbejdere arbejder – men hos os ville det kræve mere end 24 timer i døgnet at skulle kommunikere med alle leads manuelt hele tiden…

Heldigvis giver marketing automation software dig mulighed for at opsætte adfærdsbaserede flows, hvor du kan tilføje det nødvendige content.

Du kan altså automatisere, så du kan levere det rigtige indhold til den rigtige modtager på det rigtige tidspunkt.

Og det er væsentligt i en tid, hvor 78% af forbrugere forventer, at virksomheder forstår deres behov og forventninger, og 59% siger at skræddersyet engagement baseret på tidligere interaktioner er vigtigt, hvis virksomheden skal vinde dem som kunder.

 

Automatisk personalisering

Kan noget, der er automatiseret virkelig gøre kommunikationen mere personlig?

Ja! Det kan det.

Og det er en kæmpe fordel ved marketing automation…

Marketing automation gør det nemlig muligt at kommunikere med et stort antal leads samtidig med at hver eneste samtale bliver personlig og relevant.

For ud over, at det selvfølgelig er dejligt at få ekstra tid til nye opgaver, så kan du også sætte kunden og kundens behov i centrum i en gennemarbejdet og automatiseret proces.

Automation software giver dig indsigt i kunderne, deres interesser og behov. Og den kan fortælle dig, hvor langt de er på købsrejsen.

Det betyder, at du kan målrette, udarbejde og skræddersy content til hvert stadie af købsrejsen. Det gør din kommunikation personlig i stedet for distanceret, fordi dit content er baseret på kundens behov.

På den måde mindsker du også risikoen for at irritere kunden ved at tage kontakt for tidligt.

Det rigtige budskab til den rigtige person på det rigtige tidspunkt

Skåret ind til benet – så er det essensen af, hvad marketing automation kan gøre for dig.

 

Gratis B2B marketing analyse

Få en gratis og 100% uforpligtende analyse af din B2B markedsføring udarbejdet af nogle af Danmarks dygtigste B2B marketingspecialister.

Ja tak, jeg vil gerne vide mere

 

Marketing automation er ikke bare endnu et buzzword

Efterhånden som din virksomhed vokser er det umuligt at opretholde 1:1 relationer med alle dine kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere.

Du kan ikke klare dig ved kun at bruge e-mail og Excel.

Du kan selvfølgelig altid ansætte et helt hold af specialister, som kan pleje relationerne. Men du kommer hurtigt til at spilde en masse penge på manuelt at sende den samme slags e-mails, overføre data og følge med i hver enkelt leads rejse.

Marketing automation er ikke bare endnu et buzzword, som vi snakker om et stykke tid, inden det bliver gemt væk i et hjørne.

Vi mener, at det er et af de vigtigste områder i marketing, som i den grad kan løfte dine marketingaktiviteter og styrke din virksomhed.

Marketing automation hjælper din virksomhed med at kvalificere jeres leads og gøre dem så varme, at de kan overleveres til salgsafdelingen, som så kan konvertere dem til kunder.

Det er en proces, som støtter dig hele vejen fra leadgenerering og leadnurturing til konvertering og måling af effektivitet.

Det kan altså være en uvurderlig støtte gennem dine marketingaktiviteter, i samarbejdet mellem salg og marketing, og når du skal dokumentere ROI på dine kampagner.

Top