White Hat, Grey Hat og Black Hat

01 nov 2016 | Natasha Paes, Junior Search Specialist

– hvilken farve er din SEO-hat?

SEO som fænomen har været kendt i en rum tid nu – men for mange kan det stadig virke som et flyvsk begreb. Hvordan SEO-optimerer du bedst dit website? Hvilken SEO-strategi skal du bruge? Og hvad gør du, hvis det katastrofale sker, og Google straffer dig og dit website?

Spørgsmålene er mange og svarene ligeså.

I dette indlæg belyses og besvares nogle af disse SEO-spørgsmål.
Vi vil kigge på nogle af de tilladte og de ”forbudte” strategier, så dig og din virksomhed kan blive klædt godt på til vinterhalvårets kolde måneder.

SEO: helt ind til benet

Men hvad er det nu lige at SEO er for en størrelse? Og hvad er formålet med at bruge tid og ressourcer på SEO?

I den store (hvide) SEO-verden så handler søgemaskineoptimering helt kort og basalt om ranking og trafik:

1) at opnå en bedre organisk placering på SERP (Search Engine Results Page)
2) at få mere trafik til virksomhedens website

Så langt, så godt – hvordan opnår man så disse målsætninger?
Det gør man bl.a. via SEO.

Der findes et utal af forskellige SEO-strategier som dig og din virksomhed kan benytte sig af – alle med håbet om at rangere på s. 1 i SERP, og derigennem øge trafikken til virksomhedens website.
Nogle af strategierne er velansete af Google, andre er knap så velansete, og så er der dem der er totalt og fuldstændigt no-go.

Alle SEO-strategier og teknikker er helt simpelt inddelt efter et enkelt 3-farvet kodeks, som angiver hvilken ende af skalaen de ligger i.

SEO-strategier:

  • White Hat SEO repræsenterer de 100% legitime og tilladte teknikker
  • Grey Hat SEO dækker over strategier der er mere på kanten, dvs. de ligger i grænselandet for hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er.
  • Black Hat SEO er højrisikable og aggressive strategier, der kan ende med et websites totale bandlysning fra Google.

Det er disse SEO-typer som bruges af virksomheder, der stræber efter det samme mål: at opnå mere synlighed og opmærksomhed gennem en højere ranking i SERP, for derigennem at ende med øgede konverteringer.

Før vi kigger nærmere på forskellige typer SEO-strategier er det essentielt at have baglandet på plads og forstå, hvordan søgemaskinerne opererer.

Google: lille Peter Edderkop…

En søgemaskine er et sted, hvor man som bruger søger efter noget – hvad enten det er et specifikt produkt, service eller information.

Hver gang en bruger taster noget ind på en søgemaskine som f.eks. Google, så vil søgemaskinen gøre sit bedste for at hjælpe brugeren med at finde det.
Det gør den ved at søgemaskinen på forhånd har indekseret alle websites vha. en Spider (i.e. edderkop).

Denne Spider har altså crawlet og indekseret hjemmesider inden brugeren søger, for at finde de mest relevante hjemmesider, i en rangeret liste, til brugeren.

Googlebot: relevans og værdi

Når Google’s edderkop, kaldet Googlebot, crawler og indekserer hjemmesider, vurderes disse i forhold til, hvor relevante og værdifulde de er sammenlignet med det indtastede søgeord.

Der er mange forskellige parametre der spiller ind når Google bedømmer en hjemmesides relevans og værdi.
Ud over Google’s egen (hemmelige) algoritme, så bedømmes en hjemmeside også ud fra:

  • om den indeholder det specifikke søgeord
  • om URL-strukturen er SEO-venlig
  • hvorvidt indholdet er relevant og værdifuldt
  • samtidig med at emner som sidestruktur, interne- og eksterne links, domæne autoritet m.fl. også spiller en rolle.

Så når en virksomhed vil forbedre sin plads på søgemaskinerne, så skal alle disse forskellige SEO-parametre altså implementeres og optimeres på virksomhedens website.

Hvis du gerne vil vide mere specifikt, hvordan søgemaskiner fungerer og hvilke parametre Google kigger efter i sin indeksering af hjemmesider – så kan du med fordel læse Moz’ guide til søgemaskiner!

White Hat vs. Black Hat

Det er vigtigt at huske, at Google gerne vil hjælpe brugeren mest muligt, ved at finde de aller bedste, mest relevante og værdifulde hjemmesider.

Dette betyder også at Google for alt i verden gerne vil undgå ”dårlige” hjemmesider, f.eks. hjemmesider, hvis content er skrevet mere til søgemaskinerne end til brugerne, eller sider som nærmest intet indhold har.

Hvordan undgår man så at ens hjemmeside indekseres som ”dårlig”?
Lad os hellere vende spøgsmålet om, og se nærmere på hvordan en hjemmeside vurderes som relevant og værdifuld vha. White Hat SEO.

White Hat SEO

White Hat refererer til SEO-metoder, der opfylder Google’s egne retningslinjer og som anses som etisk korrekte strategier.

Disse strategier giver Google et klart og præcist billede af, hvad dit website handler om, så Google nemmere kan bedømme og indeksere om sitet er relevant og værdifuldt for en given brugers søgning.

White Hat SEO-strategier inkluderer bl.a.:

Kvalitets content 

  • unikt og relevant indhold, som rammer det interesseområde, som brugeren/modtageren søger efter. Indholdet skal altså give modtageren en værdi
    – det er f.eks. ikke optimalt at lave en guide der hedder ”Sådan maler du din trappe”, hvis du sælger hundeshampoo.
  • indholdet på siden skal være uden en masse stave- og tastefejl
    – en side med en masse stave- og/eller tastefejl vil virke utroværdig og virke som noget der ikke er investeret særlig mange ressourcer i.

On-site optimering

  • relevante meta titler og beskrivelser (som ses i SERP)
  • overskrifter og underoverskrifter med relevante HTML tags
  • billede med en ALT tekst (kode der beskriver billedet)
  • interne links og linkstruktur via menu-navigation og genveje
  • hjemmesidehastighed
  • mobiloptimering

Kvalitets links

  • links fra domæner med høj autoritet
  • links med tematiseret relevans til hjemmesiden
  • links, der sender relevant trafik til siden
    (som ender med øgede konverteringer)

Det tager tid og ressourcer at lave White Hat SEO, men til gengæld sikrer du også at dit website anses som et relevant og værdifuldt website.

Hvis du gerne vil vide mere om de helt konkrete og tekniske retningslinjer, så kan du kigge med her i Google’s retningslinjer for on-site optimering!

Black Hat SEO

I den anden ende af skalaen findes Black Hat SEO-strategier – hensigten med disse strategier er at ”snyde” sig til en topplacering i SERP.

Det er bl.a. hjemmesider som ikke har nogen former for relevant, nyttigt eller værdifuldt indhold, f.eks. sider med spam, misbrug eller upassende indhold.

Black Hat SEO er yderst risikabel og anses som uetisk og umoralsk af Google, idet man direkte forsøger at snyde sig til en bedre placering hos søgemaskinerne.

I dag er der dog få hjemmesider der gør brug af Black Hat – Google er nemlig, bl.a. med sin kunstige intelligens, blevet så god til at forstå semantiske sammenhænge og forhold på hjemmesider, at det slet ikke kan betale sig at bevæge sig ud i Black Hat snyderi.

Eksempler på Black Hat SEO er bl.a.:

Overdreven brug af søgeord

  • At inddrage en overflod og unaturlig brug af søgeord anses som spam, og er derfor Black Hat. Google er dog blevet ufattelig god til at forstå betydningen af indhold. Derfor kan en falsk og unaturlig tekst med tilfældige indsættelser at søgeord ikke rigtig holde længe i dag.

Dårlige links

  • Dårlige links er links som slet ikke giver læseren nogen værdi. Det kan f.eks. være links fra Links farms, hvor der mod betaling genereres en masse hyperlinks til andre hjemmesider, med målet om at øge topplacering. Det kan også være f.eks. spam kommentarer, som har målet om at skabe en masse gratis og irrelevante backlinks.

Ovenstående eksempler er ikke anbefalingsværdige og de frarådes kraftigt. Straffen for at bruge Black Hat SEO-strategier kan bl.a. være at domænet/hjemmesiden bliver helt fjernet fra Google’s indeks – dvs. at hjemmesiden hverken opnår ranking eller får organisk trafik fra Google.

… men hvad så med Grey Hat SEO?

Endelig er der Grey Hat, der dækker over de metoder, som ligger i grænselandet mellem White Hat og Black Hat.

Grey Hat er lige på kanten, for hvad der er tilladt af Google og hvad der ikke er.
Inden for SEO-branchen er det almindeligt kendt at der kan skabes store resultater ved brug af Grey Hat – det er dog en meget fin og delikat balance, for brugen af disse metoder kan indebære en stor risiko for at træde ved siden af, og dermed lande på the dark side af Google.

Eksempler på Grey Hat-strategier er bl.a.:

Selvskabte og betalte links

  • En metode som er på grænsen, er hvis en virksomhed bruger selvskabte og betalte links, f.eks. fra deres eget linknetværk med opkøb af gamle domæner. Her sendes links fra en side med høj domæne autoritet ind til virksomhedens egen hjemmeside, med målet om at få en højere ranking. Der er forskellige grader af selvskabte og købte links, hvorfor disse svæver i det grå felt.

Overoptimering

  • Denne strategi dækker over en overoptimering af et website, f.eks. ved brug af søgeord i en unaturlig grad, men stadig ikke i sådan en grad, at det falder under kategorien ’overdreven brug’. Overoptimering kan gå ud over både læsevenlighed og brugeroplevelse, og anses derfor som Grey Hat SEO.

Grey Hat SEO kan som nævnt godt føre til resultater, men skal altså bruges med stor omhu.

Black Hat SEO: kan jeg springe over hvor gærdet er lavest?

I teorien kan du gøre lige som du vil – og jo, hvis du vil springe over hvor gærdet er lavest, og opnå en hurtig (men meget risikabel) optimering, så er det selvfølgelig helt dit eget valg.
Og jo, du vil måske opleve at du kan spare nogle penge, noget tid, og nogle ressourcer via Black Hat SEO. Og måske vil det lykkes for dig at ride på denne sorte succes-bølge for en kort stund – hvorfor du måske endda vil tænke ”det var da en hurtig og nem måde at tjene penge på – hvorfor bruger jeg ikke bare Black Hat SEO hele tiden?!”

Svaret er ganske enkelt: lad være med at bruge Black Hat SEO.
Grunden til denne afholdelse, kan belyses med en lille metafor:

Forstil dig, at du står i dagens Danmark en kold vintermorgen fuldstændig dækket i sne fra top til tå. Det er isnende koldt og du vil meget gerne varmes, og gerne hurtigt.

Så du vælger den hurtigste og nemmeste måde: at lade vandet – og jo, du synes da det er dejligt varmt til at starte med. Du får endda varmen måske, for en kort stund.
Men lige så hurtigt som glæden og varmen spreder sig, lige så hurtigt forsvinder den igen – og nu er det hele pludseligt blevet meget, meget værre.

Nu fryser du ikke bare, nu ryster du af kulde, og du får sikkert også en slem omgang blærebetændelse.

Sådan er det også med Black Hat SEO!

Det kan måske virke som en god, hurtig og nem idé til at starte med – men det er det slet ikke.

Black Hat SEO er kun at gøre sig selv en bjørnetjeneste – og det kan kun ende med at blive en meget dyr ”fornøjelse” for dig; både i forhold til din pengepung, tid og ressourcer. Derudover så risikerer du uoprettelige skader på din virksomheds brand – en never-ending shitstorm, så at sige.

Så hvis dig og dit website virkelig vil holde varmen, så er der kun en (hvid) vej: – ta’ din White Hat-skovl og begynd at grave dig ud af sneen. Og hold dig langt væk fra ”vandladende” Black Hat-strategier i fremtiden.

Hvis du vil have mere at vide om, hvordan dig og din virksomhed skal bære sig ad, så kan du få hjælp til din søgemaskineoptimering (SEO) lige her!

Hvad nu hvis Black Hat-fælden alligevel klapper for dig?

Men hvad sker der egentlig hvis Google opdager brugen af Black Hat SEO-teknikker og strategier på et website?

I virkeligheden hedder det ikke ”hvis” Google opdager det – det hedder NÅR Google opdager det.

For med Google’s all-seeing eye kan man næsten bide sig sikker på, at Google opdager en virksomheds brug af uærlige og uetiske Back Hat-strategier for at opnå en bedre ranking.

Konsekvenserne for brugen af Black Hat drejer sig oftest om:

  • Google filtrerer søgeresultaterne
    (den enkelte side med Black Hat indgår ikke i SERP)
  • Google reducerer sidens ranking
    (en lav PageRank betyder dårlig placering i SERP)
  • Google bandlyser/blacklister hele sitet
    (hjemmesiden kan slet ikke tilgås via Google)

Lyder det som noget, der er værd at risikere?
Det rungende svar er (og skal være): ’NEJ’.

Google straffer Black Hat SEO uden nåde, og med rette. For Black Hat SEO er kun med til at gøre internettet til et grimmere sted – og det kan samtidigt være meget svært, meget ressourcekrævende og meget dyrt at rejse sig som virksomhed og hjemmeside igen, efter at være blevet blacklistet af Google.

Skal du være Regelrytter eller Daredevil?

Hvilken SEO-strategi skal dig og din virksomhed så vælge?

Det kan for nogen måske virke indlysende at tage chancen og ride på den højst risikable Black Hat-bølge. Men selvom det måske kan friste at være en Daredevil i ny og næ, så er det kort sagt, uklogt.
For det vil blive opdaget – end of story.

Det er derfor både smartere, billigere, og bedre at være en såkaldt regelrytter inden for SEO, også selv om det kræver lidt tid og ressourcer.

Konsekvenserne af Black Hat SEO er simpelthen for altødelæggende og kan i værste fald betyde dødsstødet for dig, din virksomhed og dit brand.

Så…hvilken farve skal din SEO-hat være?

Henrik Ernst Hansen

CEO

Vil du høre om dine muligheder inden for SEO?

Synes du SEO lidt af en jungle?Hos os tager SEO-strategier udgangspunkt i dig og din virksomhed. Jeg glæder mig til at høre om dine SEO-udfordringer, så vi sammen kan imødegå dem!

Top