Digital Graduate Programme

Sæt turbo på karrieren

Sæt turbo på karrieren med vores intensive Digital Graduate Programme.

Den viden som tager andre over 10 år at lære, har vi komprimeret til et intensivt, avanceret og accelereret talentprogram på 2 år.

Sammen gør vi dig til en ekspert i alle de forskellige digitale discipliner og markedsføringskanaler, hvor vi kombinerer teori og praksis med rigtig kundecases, opgaver og projekter.

Vi investerer massivt i både din faglige og personlige udvikling, og det er vores fælles ambition, at du bliver den absolut dygtigste inden for dit valgte felt, og at du naturligvis bliver fastansat hos Mindmill efter programmet.

Vi garanterer dig et spændende og udfordrende job, men det bliver også hårdt. Vi har kæmpe forventninger til dig, så det er vigtigt for os, at du er ambitiøs, målrettet, dygtig til at lære nyt og lære hurtigt, villig til at investere i dig selv, positiv, en teamplayer og sulten efter udfordringer og resultater.

Der er tale om en ansættelse, så du vil blive fastansat med løn under hele forløbet.

Se hvem vi er hos Mindmill

 

Om Digital Graduate Programme

Digital Graduate Programme er et skræddersyet 2-årigt uddannelsesjob, også kendt som et traineeforløb. Du kommer igennem en række moduler fordelt på både faglige moduler og moduler inden for personlig udvikling og samarbejde.

De faglige moduler kan eksempelvis være inden for:

  • Markedsføringsstrategi og planlægning
  • Google Analytics, tracking og tagging
  • Google Adwords Search, Shopping & Display
  • Søgemaskineoptimering
  • Programmatic Buying
  • Facebook Advertising
  • Linkedin Advertising
  • Inbound Marketing
  • Content Marketing
  • E-mail Marketing
  • Marketing Automation
  • Konverteringsoptimering, UX, CTA og budskaber
  • Webudvikling
  • Leadgenerering
  • Projektledelse
  • Salg, kundehåndtering og afrapportering

Vi udvikler dig til fremtiden

Vores specialister vil lære dig grundigt op i de forskellige digitale discipliner og værktøjer. Vi vil supplere den praktiske erfaring med et solidt teoretisk grundlag af certificeringer.

Du vil blandt meget andet:

  • Tage alle relevante Google certificeringer
  • Tage alle relevante Hubspot certificeringer
  • Tage relevante kurser og fag i samarbejde med uddannelsesinstitutioner
  • Deltage på relevante konferencer og workshops

Du vil få et indgående kendskab til markedets stærkeste digitale værktøjer og markedsføringsplatforme herunder:

  • Google Adwords
  • Facebook
  • Linkedin
  • Hubspot
  • Adform
  • Active Campaign og Mailchimp
  • Podio
  • Slack

Moduler inden for personlig udvikling og samarbejde:

Vi lægger mange kræfter i din personlige udvikling, og vi skræddersyr sammen et forløb, som vil flytte og udfordre dig:

De personlige moduler kan eksempelvis være inden for:

  • DISC profil workshop og teambuilding
  • Personlig effektivitet (vaner, overblik, struktur, stresshåndtering, vindermentalitet osv.)
  • Personlig udvikling workshop, plan og milepæle
  • Eventuelt et forløb med en ekstern coach
  • Studietur (hvor vi eksempelvis besøger Facebook, Hubspot og Google)

Fast tilknyttet mentor

Du vil få en fast tilknyttet mentor hos Mindmill med månedlig opfølgning, og der bliver fra start lagt en plan med mål, tidsplan og milepæle.

Vi skræddersyer forløbet individuelt efter hver enkelt graduate alt afhængigt af ønsker, uddannelse, retning og kompetencer.

Undervejs i forløbet vil du få ansvar for egne projekter, opgaver, cases og kunder, og hele forløbet slutter af med en Grand Finale eksamen med eksterne censorer, karakter og eksamensbevis.

Praktikplads

Vi opfordrer vores kommende graduates til at søge praktik og/eller studiejob hos os først, så vi lærer hinanden at kende, men det er ikke et krav.

Vi samarbejder med Erhvervsakademiet i Aarhus og Aarhus Universitet, men er du under relevant uddannelse fra anden side, så hører vi gerne fra dig.

Sådan ansøger du

Hvad enten du søger en praktikplads eller en direkte plads på vores eksklusive Digital Graduate Programme, så send din ansøgning, dit CV, dine eksamensbeviser og eventuelle andre relevante papirer (udtalelser, beviser, kurser osv.) til job@mindmill.dk med emnefeltet ”Digital Graduate Programme”.

Venligst præcisér om du søger praktikplads eller en plads i vores talentprogram samt din uddannelse og retning i ansøgningen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til CEO Henrik Ernst Hansen heh@mindmill.dk.

Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Top