Hasselager Centervej 21-23 8260 Viby J CVR-nr.: 32478298 Tlf.: +45 70 77 74 44 E-mail: info@mindmill.dk

 

Vil du arbejde med store mængder data, algoritmer og machine learning?

Har du lyst til et spændende job med stort ansvar og indflydelse? Så er det dig vi søger!

Som Data Scientist i Mindmill, vil du først og fremmest få ansvaret for udviklingen af vores nye medie og marketing software, som automatiserer og optimerer hele processen med medieplanlægning, indkøb, analyse og optimering ved hjælp af modellering, attribution, machine learning og kunstig intelligens.

Vi har brug for to ambitiøse og selvkørende Data Scientists med specialer inden for algoritmer og machine learning.

Du har enten allerede opbygget erfaring på området, eller også er du nyuddannet med en relevant uddannelse på kandidatniveau. Uanset hvad har du dokumenterede resultater med i bagagen.

Ud over den faglige baggrund har du et godt kendskab til Big Data, softwareudvikling og Excel. Erfaring med medier, marketing, Gallup og Google Analytics er et stort plus.

Som person besidder du gode kommunikationsevner, er god til at tage initiativ og ansvar samt har et betydeligt personligt drive. Du kan lide at arbejde projektorienteret, og du er struktureret og effektiv. Du vil få et betydeligt ansvar under frihed, så det er vigtigt, at du er selvkørende og pligtopfyldende.

Mindmill er et innovativt datadrevet digitalt mediebureau. Vi hjælper kunder som Bauhaus, Bygma, Nybolig og Dunlopillo med markedsførings- og kommunikationsløsninger.

Vi sidder knap 30 mennesker i dejlige åbne kontorlokaler i Viby Aarhus, hvor vi har et stærkt fællesskab og samarbejde på tværs af afdelinger.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Henrik Ernst Hansen, CEO, på mobil 31 26 00 99 eller e-mail heh@mindmill.dk.

Ellers send din ansøgning og dit CV med det samme til heh@mindmill.dk. Vi kalder løbende til samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.