Digital Handelselev

Karriere

Vil du være Digital Handelselev i Danmarks førende B2B marketingbureau?

Så læs videre og bliv klogere på både jobbet og Mindmill (jeg giver dig også 5 gode grunde til at blive en del af Mindmills vinderhold med fantastiske kollegaer).

Hvem er vi hos Mindmill?

Det skal jeg fortælle dig!

Mindmill er først og fremmest 30 dedikerede specialister i B2B marketing, digitale strategier, forretningsudvikling og kommerciel inbound salg og marketing.

Vi sidder i et stort kontor i Viby J, hvor vi har samlet en flok super kompetente mennesker fra kreative grafikere, video- og contentspecialister til nørdede udviklere, annoncespecialister og marketing automation specialister.

Vi hjælper kunder som EnergiDanmark, CF. Møller, Velfac, Pressalit, Damstahl, Hansen Toft, TVC og mange flere – med digital transformation og next level B2B marketing.

Vi bygger kraftfulde automatiske marketingmotorer og effektive salgstragte, som giver vores kunder flere varme leads, flere kvalificerede salgsmøder, flere lukkede ordrer og flere loyale kunder.

Kort sagt: vi binder salg og marketing sammen og sætter det på autopilot 24/7/365.

Vores hemmelige våben og opskrift på succes er vores B2B Marketing Framework®, som kombinerer det bedste fra datadrevet leadgenerering, lead management, inbound marketing og marketing automation.

Det siger de alle sammen… Hvad gør jer unikke?

Det absolut mest unikke ved Mindmill er, at vi arbejder med to grundlæggende parametre for succes: kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed.

Vi tror på, at man kommer længst, når hver enkelt bidrager med lige præcis dét, de er bedst til.

Vi er sat i verden for sammen at give vores kunder en unik oplevelse.

Vi er ambitiøse og konkurrencelystne på både deres og vores egne vegne (indrømmet, vi hader at tabe…)

Vi udfordrer dem med vores forretningsforståelse og kompetenceniveau.

Vi overrasker dem med vores service, hastighed og lave fejlmargin.

Vi er ydmyge og lytter til deres ideer, erfaringer og ønsker.

Men vi er også en arbejdsplads med plads til læring og udvikling.

Men hva’ med jobbet, Ivan! Er det fedt? 

Hvis du leder efter en udviklende og spændende elevplads, så læs endelig videre…

Vi arbejder i forskellige teams og elevpladsen kan være i et eller flere teams. Og i øvrigt kan denne tilpasses den enkeltes interesser og ambitioner. Oplagt vil det være at indgå i vores SoMe-team eller teamet for inbound specialister. Det vil være en masse at lære og en masse dygtige og hjælpsomme kollegaer. Et er sikkert – efter endt elevperiode vil du være en af de absolut bedste inden for dit fagområde.

Så bare lige for at opsummere, hvad vi leder efter:

  1. Stor interesse for digital markedsføring
  2. Lysten til at lære og dygtiggøre dig inden for et givent område
  3. Viljen til at tage ansvar for din egen udvikling
  4. Ønsket om at gøre en forskel for Mindmills kunder

What’s in it for me?

Ud over at blive en del af Danmarks førende B2B marketingbureau og dele arbejdsplads med en flok fantastiske mennesker med masser af humor og tårnhøje ambitioner?

Du bliver en del af en succesfuld og professionel virksomhed i vækst med gode rammer, som forventer at byde mange flere nye dygtige kollegaer velkommen i den kommende tid.

Vi vægter frihed under ansvar, fleksibilitet og rig mulighed for både personlig og faglig udvikling – OG så måler vi på medarbejdertilfredsheden HVER MÅNED.

  • Løn efter overenskomsten
  • Telefon og computer
  • Gratis frugt og drikkevarer
  • Sund frokostordning
  • Avis- og magasinordning på kontoret
  • Hyggelige rammer, søde kollegaer, sjove fester og sociale arrangementer, eks. firmafodbold, bordtennis, bordfodbold og CounterStrike-aftener

BUM! Der var vist mere end 5 gode grunde til at søge stillingen omgående…

Overbevist? Så send os CV og ansøgning i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning vedlagt CV og anbefalinger til Ivan Jæger Christiansen på ijc@mindmill.dk med emnefeltet: ”Elev”

Hvis du har så medsend gerne referencer, eksamensbeviser, kursusbeviser, certificeringer osv.

Processen er løbende, og vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.
opstart til august. Så skynd dig at søge jobbet, inden du går glip af en gylden mulighed for drømmejobbet.

Top