Marketing Consultant

Vil du være projektleder, marketingrådgiver og kundeansvarlig i Danmarks førende B2B marketingbureau?

Ønsker du at blive blandt de dygtigste marketingrådgivere i Danmark?

Så læs videre og bliv klogere på både jobbet og Mindmill (vi giver dig også 5 gode grunde til at blive en del af Mindmills vinderhold med fantastiske kollegaer).

Hvem er Mindmill?

Vi er glade for, at du spørger..

Mindmill er først og fremmest flere end 40 dedikerede specialister i B2B marketing, digitale strategier, forretningsudvikling og kommerciel inbound salg og marketing.

Vi sidder i dejlige, lyse og store lokaler i Aarhus, hvor vi har samlet en stor flok søde og kompetente mennesker fra kreative grafikere, video- og content specialister til nørdede udviklere, annoncespecialister og marketing automation specialister.

Lige i midten har vi en plads til DIG, hvis du er klar til at lede vores projekter og tage ansvaret for kunderne?

Vi hjælper kunder som Perfion, Støtek, Velfac, Airmaster, Siccadania, Norlys, DCC, Hybel, Lyngsøe Systems, AJ Produkter, NG Zink og mange flere – med digital transformation og next level B2B marketing.

Vi bygger kraftfulde automatiske marketingmotorer og effektive salgstragte, som giver vores kunder flere kvalificerede salgsmøder, flere lukkede ordrer og flere loyale kunder.

Kort sagt, vi binder salg og marketing sammen og skaber resultater.

Vores opskrift på succes (og hemmelige våben) er vores B2B Marketing Framework®, som kombinerer det bedste fra digital marketing i en værktøjskasse, som vi plukker fra, når vi skal skræddersy vores kunders marketingstrategier.

Vi er sat i verden for sammen at give vores kunder en unik oplevelse.

Vi er ambitiøse og konkurrencelystne på både deres og vores egne vegne (indrømmet, vi hader at tabe..)

Vi udfordrer dem med vores forretningsforståelse og kompetenceniveau.

Vi overrasker dem med vores service, hastighed og lave fejlmargin.

Vi er ydmyge og lytter til deres ideer, erfaringer og ønsker.

Men vi er også en arbejdsplads med plads til læring og udvikling.

Jobbet som Marketing Consultant

Hvis du leder efter en nøglerolle i en virksomhed i rivende udvikling, er dette jobbet for dig!

Du får, som Marketing Consultant, en stor berøringsflade både eksternt med kunderne og internt med dine kollegaer. Det er en rolle med meget ansvar, hvor du skal tage taktstokken som kundens marketingchef på din egen kundeportefølje.

Du får ansvaret for egne kunder og projekter, herunder udarbejdelse af marketingstrategien, onboarding af kunderne, workshops, eksekvering, koordinering, projektledelse, launch samt løbende optimering, rådgivning og udvikling af samarbejdet. Der er et stort fokus på gode og lange relationer med vores kunder.

Du er en struktureret koordinator og projektleder. Du er vant til at arbejde med mange kunder på forskellige niveauer, og du kommunikerer professionelt – skriftligt såvel som mundtligt.

Du er ikke bange for at tage bolden og styre projekterne sikkert igennem, men du ved samtidigt, at det bedste resultat opnås ved at lytte og stille de rigtige spørgsmål.

Du er skarp og konsistent på den kontinuerlige kundedialog og opfølgning, og der falder ingen bolde ned mellem stolene, når du er involveret.

Det er en fordel, hvis du kommer med konkret erfaring med enten inbound marketing, leadgenerering, nurturing, leadscoring, salgstragte, målgrupper, personaer, kunderejser, marketing automation, content marketing, digitale strategier mv.

Vi leder efter:

  1. Medfødt talent for at holde overblik og projektledelse
  2. Lysten til at yde den bedste løsning for vores kunder
  3. Forretningsforståelse, strategisk sans samt både evner og mod til at udfordre vores kunder (og os selv)
  4. Evnen til at kommunikere venligt, professionelt og præcist – både skriftligt og mundtligt
  5. Ambitionen om at gøre en forskel i Mindmill og for vores kunder

Vi tilbyder dig

Vi lovede dig 5 gode grunde til at søge jobbet:

  • Du kan gøre karriere i Danmarks førende B2B marketingbureau med en fast defineret karriereplan.
  • Du kan dele arbejdsplads med nogle dygtige og fantastiske mennesker med masser af humor, ambitioner og drive.
  • Du bliver en del af en succesfuld og professionel vækstvirksomhed, der fortsat ønsker at vækste.
  • Du får en dygtig leder, som vægter frihed under ansvar samt giver dig rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
  • Du bliver en del af Danmarks femtebedste arbejdsplads mellem 20-49 ansatte (kåret af Great Place To Work i 2022)

.

Derudover tilbyder vi dig:

  • En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) medarbejdertilfredshed
  • En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) kundetilfredshed
  • At blive en del af et unikt hold af vindere, som kæmper for og med hinanden
  • At skabe en karriere i Danmarks førende B2B marketingbureau
  • En løn med pensionsordning som modsvarer dine kvalifikationer
  • Telefon og computer
  • Gratis frugt, drikkevarer og mulighed for sund frokostordning
  • Et godt socialt miljø med mulighed for sjove fester, sociale arrangementer, firmafodbold, bordtennis, løbeklub mm.
Sådan ansøger du

Ansøgningsprocessen

Send ansøgning og CV til Neno Petkovic på nepe@mindmill.dk med emnefeltet: ”Marketing Consultant”.
Medsend gerne referencer, eksamensbeviser, kursusbeviser, certificeringer osv.

Processen er løbende, og vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Så skynd dig at søge jobbet, inden du går glip af en gylden mulighed for drømmejobbet.

Ansøgningsfrist: Løbende

Neno Petkovic
Neno Petkovic
CEO

Interesseret i stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Mindmill som arbejdsplads.