Senior Copywriter

Karriere

Vil du være Senior Copywriter i Danmarks førende B2B marketingbureau?

Så læs videre og bliv klogere på både jobbet og Mindmill (jeg giver dig også 5 gode grunde til at blive en del af Mindmills vinderhold med fantastiske kollegaer).

Hvem er vi hos Mindmill?

Det skal jeg fortælle dig!

Mindmill er først og fremmest 30 dedikerede specialister i B2B marketing, digitale strategier, forretningsudvikling og kommerciel inbound salg og marketing.

Vi sidder i et stort kontor i Viby J, hvor vi har samlet en flok super kompetente mennesker fra kreative grafikere, video- og contentspecialister til nørdede udviklere, annoncespecialister og marketing automation specialister.

Lige i midten har vi en plads til dig, der er klar til at skrive skarpt og konverterende indhold for vores kunder.

Vi hjælper kunder som EnergiDanmark, CF. Møller, Velfac, Pressalit, Damstahl, Hansen Toft, TVC og mange flere med digital transformation og next level B2B marketing.

Vi bygger kraftfulde automatiske marketingmotorer og effektive salgstragte, som giver vores kunder flere varme leads, flere kvalificerede salgsmøder, flere lukkede ordrer og flere loyale kunder.

Kort sagt, vi binder salg og marketing sammen og sætter det på autopilot 24/7/365.

Vores hemmelige våben og opskrift på succes er vores B2B Marketing Framework®, som kombinerer det bedste fra datadrevet leadgenerering, lead management, inbound marketing og marketing automation.

Det siger de alle sammen… Hvad gør jer unikke?

Det absolut mest unikke ved Mindmill er, at vi arbejder med to grundlæggende parametre for succes: Kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed.

Vi tror på, at man kommer længst, når hver enkelt bidrager med lige præcis dét, de er bedst til.

Vi er sat i verden for sammen at give vores kunder en unik oplevelse.

Vi er ambitiøse og konkurrencelystne på både deres og vores egne vegne (indrømmet, vi hader at tabe..)

Vi udfordrer dem med vores forretningsforståelse og kompetenceniveau.

Vi overrasker dem med vores service, hastighed og lave fejlmargin.

Vi er ydmyge og lytter til deres ideer, erfaringer og ønsker.

Men vi er også en arbejdsplads med plads til læring og udvikling.

Men hva’ med jobbet, Ivan! Er det fedt? 

Hvis du leder efter en nøglerolle i et fagligt og socialt stærkt Content Creation team, så bliver det ikke vildere!

Du får, som Senior Copywriter, en stor berøringsflade både eksternt med kunderne og internt med dine kollegaer.

Du får ansvaret for egne kunder og projekter og for udarbejdelse af tekster til hele strategien – herunder whitepapers, guides, tjeklister, e-mails, tekst til landingpages mv.

Du er kreativ af sind, og du elsker at producere finurlige tekster, der opsluger dine læsere.

Du arbejder selvstændigt med prioritering af dine opgaver, så du kan nå deadlines på din portefølje af kunder.

Det er en fordel, hvis du kommer med viden, passion og konkret erfaring med inbound marketing, herunder leadgenerering, nurturing, leadscoring, salgstragte, målgrupper, personaer, kunderejser, marketing automation, content marketing, digitale strategier mv.

Så bare lige for at opsummere, hvad vi leder efter:

  1. Det er et krav, at du taler, og skriver perfekt dansk. Og du absolut hader det fejlsatte komma i forrige sætning!
  2. Du kan foretage selvstændige interviews med vores kunder, forstå deres forretning og formidle det til relevant indhold.
  3. Forretningsforståelse, nysgerrighed og modet til at udfordre
  4. Faglighed, lysten til at lære nyt og tage ansvar for din egen udvikling
  5. Du er nysgerrig og kreativ!
  6. Flere års solid erfaring med tekstforfatning og kreative budskaber

What’s in it for me?

Ud over at blive en del af Danmarks førende B2B marketingbureau og dele arbejdsplads med en flok fantastiske mennesker med masser af humor og tårnhøje ambitioner?

Du bliver en del af en succesfuld og professionel virksomhed i vækst med gode rammer, som forventer at byde mange flere nye dygtige kollegaer velkommen i den kommende tid.

Vi vægter frihed under ansvar, fleksibilitet og rig mulighed for både personlig og faglig udvikling – OG så måler vi på medarbejdertilfredsheden HVER MÅNED.

Du får selvfølgelig også en konkurrencedygtig lønpakke, som giver dig:

  • Løn efter kvalifikationer med pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Telefon og computer
  • Gratis frugt og drikkevarer
  • Sund frokostordning
  • Avis- og magasinordning på kontoret
  • Hyggelige rammer, søde kollegaer, sjove fester og sociale arrangementer, eks. firmafodbold, bordtennis, bordfodbold og CounterStrike-aftener

BUM! Der var vist mere end 5 gode grunde til at søge stillingen omgående…

Overbevist? Så send os CV og ansøgning i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning vedlagt CV og anbefalinger til Ivan Jæger Christiansen på ijc@mindmill.dk med emnefeltet: “Senior Copywriter”.

Medsend også referencer, eksamensbeviser, kursusbeviser, certificeringer osv.

Processen er løbende, og vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Så skynd dig at søge jobbet, inden du går glip af en gylden mulighed for drømmejobbet.

Top