Hasselager Centervej 21-23 8260 Viby J CVR-nr.: 32478298 Tlf.: +45 70 77 74 44 E-mail: info@mindmill.dk

 

Kunne du tænke dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor software, data og kunstig intelligens er helt essentielt for at træffe de rigtige medie- og marketingmæssige beslutninger.

Som Softwareudvikler hos Mindmill vil du spille en hovedrolle i udviklingen af vores nye medie og marketing software, som automatiserer og optimerer hele processen med medieplanlægning, indkøb, analyse og optimering ved hjælp af modellering, attribution, machine learning og kunstig intelligens.

Du vil arbejde tæt sammen med vores medieanalytikere, hvor du formår at gøre deres statistiske modeller og Big Data til brugbart software.

Du er uddannet softwareingeniør, datalog eller lignende, og du har solid erfaring med programmering og softwareudvikling.

Du har en brændende interesse for softwareudvikling, elegant kode, nye trends og teknologier, og du interesserer dig for machine learning og kunstig intelligens.

Du har evnerne og viljen til at skabe software af høj kvalitet, og du er ikke bange for at stille spørgsmål og bidrage med løsninger til optimering af systemer og teknologier.

Som person besidder du gode kommunikationsevner, er god til at tage initiativ og ansvar samt har et betydeligt personligt drive. Du kan lide at arbejde projektorienteret, og du er struktureret og effektiv. Du vil få et betydeligt ansvar under frihed, så det er vigtigt, at du er selvkørende og pligtopfyldende.

Mindmill er et innovativt datadrevet digitalt mediebureau. Vi hjælper kunder som Bauhaus, Bygma, Nybolig og Dunlopillo med markedsførings- og kommunikationsløsninger.

Vi sidder knap 30 mennesker i dejlige åbne kontorlokaler i Viby Aarhus, hvor vi har et stærkt fællesskab og samarbejde på tværs af afdelinger.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Henrik Ernst Hansen, CEO, på mobil 31 26 00 99 eller e-mail heh@mindmill.dk.

Ellers send din ansøgning og dit CV med det samme til heh@mindmill.dk. Vi kalder løbende til samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.