De nye Facebook Reactions: derfor er de lanceret, og det betyder de for dig som annoncør

25 feb 2016 | ,

I en længere periode har rygterne svirret om nye alternativer til den kendte like-funktion på Facebook. Ville brugerne få den efterspurgte dislike-knap, eller ville der mon blive tilknyttet et komplet emojitastatur, som vi kender det fra Facebook Messenger?

I går kom så Facebooks længe ventede svar på brugernes behov: Reactions–knapper, der giver brugerne mulighed for at svare på opslag med følelserne:

  • Like
  • Love
  • Haha
  • Wow
  • Sad
  • Angry

På den måde kan brugerne nu tilkendegive langt mere nuancerede reaktioner end det udelukkende positive Like.

Hvorfor Facebook har valgt at lancere Reactions-knapperne, og hvad det betyder for dig som annoncør, kan du læse om her.

Derfor lancerer Facebook de nye muligheder for engagement

Det er netop behovet for at engagere sig mere nuanceret, som lanceringen udspringer af. Mark Zuckerberg skriver på sin egen Facebookside på lanceringsdagen:

“Not every moment you want to share is happy. Sometimes you want to share something sad or frustrating.”

Zuckerberg understreger dog, at formålet ikke er en negativ dislike-diskurs, men modsat at imødekomme længere tids efterspørgsel fra brugerne om at udtrykke empati. Derfor er han også tilfreds med, at de positive reaktionsmuligheder pt. vinder størst indpas i det populære community.

Facebook-annoncører får nu et mere detaljeret modtageranalytisk billede

De i alt fem nye muligheder for interaktion vil være at finde både ved organiske og sponsorerede opslag. Både summen og det differentierede billede af alle reaktioner indgår nu i kommentarfeltets data, og det giver annoncører (og privatpersoner) muligheden for at indsamle og analysere mere detaljeret på kommunikation end tidligere. Således kan annoncører kontinuerligt reagere og tilpasse indhold ud fra en bredere palette. What’s not to LOVE?

Flere muligheder på trapperne?

Reactions har forinden lanceringen gennemgået en længere testperiode, og til at starte med skulle følelserne Yay og Confused have været integreret i de nye muligheder for engagement. Det viste sig dog, at de sidste to ikke blev anvendt i så høj grad som de resterende, og derfor røg de ud af den samlede pakke.

Det bliver derfor spændende at følge, om der kommer nye reaktionsmuligheder til på sigt – eller om der falder nogen fra. Ligeledes kan vi kun spå om, hvad fremtiden bringer for de andre store sociale platformes muligheder for differentieret brugerrespons. Algoritmen på Facebook forbliver indtil videre den samme, hvad enten brugeren benytter positive eller negative tilkendegivelser på opslag, men på sigt er det ikke til at vide, hvad Facebook vil anvende den udvidede brugerrespons til. På deres blog lover de i hvert fald at teste Facebookbrugerne modtagelse kontinuerligt og tilrette derefter. Stay tuned.

 

 

Tina Poulsen

Online Marketing Manager

Vil du vide mere?

Har du brug for sparring om dine muligheder for at engagere målgruppen på Facebook er du velkommen til at kontakte mig.

Top