Google kommer endnu engang med nye ændringer – ud med gul, ind med grøn

16 jun 2016 | ,

Google har gennem en periode testet disse labels med en grøn farve i stedet for den gule farve i flere lande, og har ifølge Google selv oplevet positiv feedback fra både annoncørerne og brugerne. På baggrund af deres test, har Google ifølge Search Engine Land officielt udmeldt, at ændringen ikke længere er en test, men bliver permanent, og kommer ud til alle brugere og på alle enheder. Og hvis du ikke allerede har opdaget det, så kommer du snart til det.

God nyhed for Adwords annoncører, men bekymrende for SEO

I og med at Google har valgt at skifte den velkendte gule farve ud med den nye grønne farve på de betalte annoncer på SERP, kan man have en formodning om, at brugerne enten ikke vil ligge mærke til, eller vil have svært ved at skelne mellem betalte og organiske annoncer, fordi de minder meget om hinanden. Det kan have indvirkning på den organiske trafik på grund af den slående lighed mellem en betalt og organisk annonce.

I øjeblikket kan man kun gætte på, hvad årsagen kan være, men man kan have en formodning om, at Google ønsker at generere flere klik til deres annoncører, og derved øge deres egen omsætning. Dette kan opnås ved at tage noget trafik, som normalt ville tilkomme de organiske annoncer og kanaliserer trafikken hen i de betalte annoncer. Det kan blive udfaldet af denne farveændring, da de betalte og organiske annoncer kommer til at ligne hinanden mere og mere – dog hvor Adwords annoncer har fordelen af at ligge øverst i resultater.

Ifølge Google har farveændringen imidlertid ikke haft nogen indvirkning på brugernes evne til at skelne mellem betalte og organiske annoncer, hvorfor kun tiden vil vise effekten.

Henrik Ernst Hansen

CEO

Har du brug for hjælp til annonceringen?

Hos os tager Adwords annoncering udgangspunkt i din virksomhed og grundig analyse af potentialet i markedet. Jeg glæder mig til at se nærmere på mulighederne for dig!

Top