Hasselager Centervej 21-23 8260 Viby J CVR-nr.: 32478298 Tlf.: +45 70 77 74 44 E-mail: info@mindmill.dk
LinkedIn re-design 2016: nye spændende muligheder

LinkedIn re-design 2016: nye spændende muligheder

LinkedIn, flagskibet for sociale netværk, får et længe ventet ansigtsløft med det største desktop re-design nogensinde samt en ny eLæringsportal. Læs hvilke ændringer der er i sigte og hvad de vil betyde for dig som professionel. 

Der er nye skelsættende ændringer på vej til din LinkedIn desktop udgave – dette blev præsenteret på et pressemøde i torsdags af LinkedIn CEO Jeff Weiner.
De nye tiltag inkluderer det største re-design af LinkedIn desktop-udgaven nogensinde – bl.a. med et mere enkelt og overskueligt udseende, et helt nyt ”Interest Feed” med trends, artikler, posts fra medlemmer m.m., samt en udvidelse til LinkedIn Messaging med et nyt ”chat-style interface” samt ”Messaging bots”.

Det længe ventede ansigtsløft og re-design skal give mindre ”støj” til LinkedIn, øge engagement og være mere i overensstemmelse med LinkedIn’s mobil app. Re-designet af Linkedin forventes at blive kørt ud til alle brugere i efteråret 2016.

Se live-stream videoen fra LinkedIn’s pressemeddelelse her

Dit nyhedsfeed bliver til et ”Interest Feed”

Med LinkedIn’s indførelse af det nye ”Interest Feed” skal relevante nyheder og indhold leveres til dit nyhedsfeed.
Disse ”trending news” leveres på baggrund af ”social signals”, hvor bl.a. LinkedIn Editorial Team tolker din adfærd på LinkedIn.

Områder som erhverv, industri, branche og sågar religion vil også have en effekt på udvælgelsen af det indhold, som skal præsenteres i dit Interest Feed. De nyheder du præsenteres for i dit Interest Feed er altså organiseret content, der passer netop til dig og dine interesser.

Personlig assistent med ”Messaging bots”

Udvidelsen af LinkedIn Messaging betyder, at samtaler og meddelelser kommer til at have en mere chat-lignende funktion og udseende. Udvidelsen vil gøre det nemmere for dig som bruger at komme i kontakt med individuelle og virksomheder, der er relevante for dig.

Derudover inkluderer udvidelsen de såkaldte ”Messaging bots”. En messaging bot er en automatiseret proces, eller en ”personlig assistent” om man vil, hvor en bot synkroniserer med f.eks. din personlige Google kalender. Din ”assistent” vil derefter udtrække informationer fra din kalender for at på den måde, gøre det nemmere at planlægge og arrangere dine fremtidige møder og samtaler med andre LinkedIn-medlemmer.

LinkedIn Learning – ny ambitiøs eLæringsportal

Men disse nyheder til funktion og design er ikke det eneste nye i LinkedIn-universet. Tilbage i 2015 opkøbte LinkedIn læringsportalen lynda.com – en stor online uddannelsesplatform, der tilbyder tusindvis af professionelle kurser med dybdegående undervisning, praktiske øvelser og videotutorials. Kurserne er inden for et væld af emner – alt fra teknologi, web og udvikling til marketing, sprog og kommunikation.

LinkedIn vil nu bruge opkøbet af lynda.com til at forbinde og forene de to yderst relevante platforme. For dig som professionel betyder det fremadrettet, at lynda.com-kurser vil fremgå i dit nyhedsfeed, på baggrund af hvilke interesser og færdigheder du har. Samtidig vil gennemførte lynda.com-kurser overføres til din profil og dermed afspejles direkte på dit digitale cv.

LinkedIn skaber dermed en ny ambitiøs mulighed og eLæringsportal for professionelle fagfolk – en portal, som skal være med til at øge interessen og engagementet for det sociale netværk endnu mere.
Er du et LinkedIn Premium-medlem er LinkedIn Learning inkluderet i dit medlemskab – ellers er LinkedIn Learning gratis den første måned, hvorefter det koster det DKK165.00 om måneden.

Har du lyst til at dykke ned i LinkedIn Learning, så kig med på introduktionsvideoen her.

LinkedIn nyheder: nye muligheder for den enkelte

Hvad betyder disse nyheder så?
Her får du en opsummering af de vigtigste ny tiltag og hvad de betyder.

LinkedIn re-design 2016: overblik

Se LinkedIn’s egen beskrivelse af de forskellige nyheder og ændringer her.

LinkedIn – det nye Facebook/Twitter?

Med alle disse nye ændringer søger LinkedIn en ændringsopfattelse af det sociale netværk; LinkedIn vil gerne være mere end blot et professionelt netværk, hvor du laver dit online visitkort, holder dig ajour med dine kollegers jobsøgen og hvor du netværker med potentielle samarbejdspartnere og kunder. I stedet ønsker det sociale netværk at få dig som bruger til at bruge mere af din fritid på LinkedIn – tid som du normalt bruger på andre platforme som f.eks. Facebook og Twitter.

Om denne transformering i opfattelsen af LinkedIn vil ske hos brugerne, må tiden jo vise – vi synes dog det sociale netværk har præsenteret nogle meget spændende nyheder og ændringer og vi glæder os til at følge med i det videre forløb.

Vil du vide mere?

Har du brug for sparring om, hvordan det professionelle netværk, LinkedIn kan styrke din forretning er du velkommen til at kontakte mig.

Tina Poulsen, Content Marketing Manager