Hasselager Centervej 21-23 8260 Viby J CVR-nr.: 32478298 Tlf.: +45 70 77 74 44 E-mail: info@mindmill.dk
Mindmill indgår samarbejde med iværksætter-guru om nyt koncept over Facebook-LIVE

Mindmill indgår samarbejde med iværksætter-guru om nyt koncept over Facebook-LIVE

Mandag d. 6. marts går en ny program-serie i luften, som livestreames direkte ud i nyhedsfeedet på Facebook. Programmet hedder LISTEN LOUDER LIVE. I bedste Natholdet-stil har værten Jonathan Løw en kendt gæstevært i studiet, og de vil sammen svare på spørgsmål fra nuværende eller kommende iværksættere. Mindmill hjælper med det tekniske set-up.

En iværksætter uden en god idé, er som en teenager, der skal navigere uden sin smartphone: chancen for succes er relativt begrænset. Og netop en god idé er, hvad serie-iværksætter og stifter af Listen Louder, Jonathan Løw, har fået. Én gang om måneden vil Jonathan Løw sende én time live på Facebook. Det sker direkte fra hans stue i hjemmet syd for Aarhus.

Manden bag

        Jonathan Løw er serie-iværksætter og stifter af Listen Louder. På CV’et kan han bl.a. bryste sig af at have startet 5 virksomheder, heraf 3 internationale, og have modtaget e-handelsprisen samt Computerworld’s Edison Award for sit arbejde. Derudover har Berlingske Tidende kåret ham som én af landets 100 mest lovende ledere.

 

Sammen med en kendt gæstevært vil Jonathan Løw besvare spørgsmål, som folk stiller dem undervejs. Det første program sendes den 6. marts kl. 15.00-16.00 med gæsteværtinde Cecilie Lind. Hun bliver fulgt af flere end 100.000 danskere på de sociale medier og arbejder med træning, kost, bøger m.m. Du kan stille alle de spørgsmål, du måtte brænde inde med, i forhold til iværksætteri. Så vil programmets vært og gæstevært forsøge at besvare dem, og I kan også byde ind med svar undervejs. Det er således et program lavet for alle landets iværksættere!

 

Tidslinje - Jonathan Løw

 

Mindmill bistår med sparring og det tekniske set-up

”Vil i lege med?”. Sådan lød ordene fra Jonathan Løw, da han i januar måned spurgte os hos Mindmill, om vi ville hjælpe ham med at få hans visioner realiseret. Hvor intet vover, intet vinder. Og med en naturlig nysgerrighed for, hvor langt vi kan drive projektet, var vi hos Mindmill ikke i tvivl om, at det er et projekt, som vi gerne vil være en del af.

 

 

Hos Mindmill er vi er super glade for at være en del af LISTEN LOUDER LIVE. Vi synes, at idéen er både sjov og sympatisk. Én times live Facebook-TV om måneden, hvor alle der brænder for iværksætteri og innovation kan få gratis sparring og besvaret alle de spørgsmål, de måtte gå med.

Jonathan Løw er en erfaren og respekteret iværksætter, så vi er sikre på, at rigtig mange vil kunne få glæde af LISTEN LOUDER LIVE.

Fra Mindmills side er vi glade for at kunne bidrage til et sådant nyt og innovativt tiltag, og vi er spændte på, hvor vi kan føre projektet hen i samarbejde med Jonathan. Vi er jo stadig kun i den spæde opstart.

Martin Hede, Partner & Director, Mindmill

 

Facebook Live har kæmpe potentiale

Facebook LIVE er stadig i sin spæde opstart, men med under ét år på bagen har det allerede vist sit kæmpe potentiale. Data viser, at folk kommenterer 10 gange mere på Facebook-videoer end på normale videoer.

Seere kan til forskel fra traditionel flow-tv komme helt tæt på ”værterne” ved at stille spørgsmål, som besvares imens kammeraet ruller. Facebook Live er derfor ideelt til at opbygge et autentisk og indgående forhold til sine Facebook-fans.

For en person som Jonathan Løw, hvor nytænkning og innovation er hans brændsel, er Facebook Live en oplagt mulighed for at hjælpe andre iværksættere:

”Det har længe været kendt, at video-content er vejen frem, hvis man vil engagere sine følgere. Med Facebook LIVE kan jeg sammen nu komme helt ud og hjælpe folk fra hele Danmark med det jeg brænder allermest for, alt i mens jeg sidder i min bedstefars gamle, brune lænestol i mit hjem i Højbjerg.

Med moderne teknologi og hjælp fra Mindmill kan jeg derfor give iværksættere noget så grundlæggende og tidsløst som at møde dem i øjenhøjde. ”

– Jonathan Løw, Stifter af Listen Louder

En parade af stjerner

I løbet af de næste 12 måneder vil Jonathan Løw få besøg af en lang række gæsteværter, som alle er kendte eller anerkendte iværksættere. Alle interesserede kan følge med og stille spørgsmål både før og under programmet. Facebook seerne vil bl.a. komme til at møde TV-vært og iværksætter Morten Resen,  hele  Danmarks lakridskonge Johan Bülow, manden bag teleselskaberne Telmore og Bibob Frank Rasmussen og mange, mange flere.

Følg med på Listen Louders Facebook-side

 

Skal du have hjælp til at komme ud over rampen på de sociale medier?

Kontakt mig, og lad os få en snak om netop dine muligheder på de sociale medier. Jeg ser frem til at hjælpe dig.

Hans Løjborg Appelby, Client Manager