Vores gazelle fra sidste år får selskab

16 okt 2015 | ,

Vi er utrolig glade og vanvittigt stolte over at kunne annoncere, at vi har vundet en gazellepris! Og vi er endnu mere stolte over, at det er andet år i træk. Den har vi vundet, fordi vores fantastiske medarbejderteam af eksperter klør på og laver et kæmpe arbejde, og fordi vi har nogle gode og skarpe kunder. Vi er taknemmelige over, at vores dygtige medarbejderes arbejde bærer frugt, og at vores kunder er de bedste, vi kunne ønske os. Tak til medarbejderne for den store indsats og til kunderne for at stole på os.

Mindmill i vækst

I august 2015 udkom Dansk Regnskabsanalyses brancherapport for reklamebureauer. Rapporten indeholder en masse tal, som vi ikke vil trætte jer med, men Mindmill har i år indtaget pladsen som det 27. største reklamebureau i Danmark målt på det primære resultat. Med en kåring til Gazelle 2015 og dette fine spring op ad ranglisten har vi god grund til at være stolte.

Vi har opnået disse resultater, fordi vi er en virksomhed i vækst, og det har vi været fra starten. Vi har arbejdet målrettet mod at skabe resultater for vores kunder gennem en effektiv strategi, og vi har med glæde set, at det har virket. Vi er rigtig glade for alle de spændende projekter, vi er en del af, og vi glæder os til de mange spændende udfordringer, vi skal i gang med i webverdenens, markedsføringens og mediernes tegn.

Gazellen forpligter

Det forpligter at få endnu en gazelle i hus. Derfor vil vi ikke hvile på laurbærrene, men arbejde endnu mere effektivt for at være et full-service-bureau helt i top. Vi vil fortsat gøre vores bedste for at levere de mest optimale løsninger til vores kunder inden for hele spektret som det 360 graders vækstbureau, vi er. Tak for de første 6 år, vi ser frem til fortsat eller nyt godt samarbejde i de kommende år.

Mindmill Børsen gazelle 2015

Top