Case - Effectmanager

Fokus på kreativerne og milimeterpræcision i målretningen fører til leads og salgsmøder

Effectmanager er en online account management software løsning, som er designet til at forbedre relationen mellem key account managers på leverandørsiden og indkøbere på detailsiden, så disse får et strategisk partnerskab med ét fælles mål: at forbedre salgsfremstødet for detailhandlen.

Kort introduktion

Vi vil gerne vise dig noget vildt…

Vi vil gerne vise dig, helt konkret, hvordan effectmanager oplevede en stigning på +700% i udførelsesraten på LinkedIn ved at ændre kreativerne i deres annoncering.

Hvis du nu ikke læser hele casen, så er der især tre ting, som du skal tage med herfra i dag:

  • Du må aldrig undervurdere effekten af kreativerne. Det kan være det, der afgør, om din kampagne er succesfuld eller ej.
  • Du kan sagtens skaffe utrolig relevante leads, selvom du opererer med en meget specifik målgruppe.
  • Din leadgenerering skal altid kobles sammen med en målrettet salgsmodning.

Målgruppen

Effectmanagers kernemålgruppe er indkøbere og key account managers hos de store fmcg-virksomheder.

Personerne i denne målgruppe er ekstremt eftertragtede og rigtig svære at få taletid ved.

Fordi vi vidste på forhånd, hvem vi gerne ville ramme, tog vi en account-based tilgang: Vi definerede en konkret målgruppe ud fra de mulige kunder på markedet, som vi gerne ville ramme.

Det gav os en liste på ca. 1.100 virksomheder.

Vi valgte at fokusere 100% på LinkedIn, fordi du her kan opsætte kriterier, som er baseret på målgruppens professionelle karakteristika fx stilling og virksomhed.

Kreativet

Vi startede med at annoncere med en video, hvor Jesper fortalte om en succeshistorie med Cocio.

Effectmanager videoannonce

 

Men vi skal være helt ærlige og sige, at videoen ikke leverede.

Vi valgte derfor at gentænke kreativet, og prøve noget helt andet.

I stedet valgte vi at kræse for grafikken og lave en karrusel designet specifikt til LinkedIn og med klar fokus på offer: en whitepaper om, hvordan du kan optimere din forecasting med 25%.

Effectmanager karrusel

 

Og nu til det vilde…

Udelukkende ved at ændre kreativet fra en video til en karrusel oplevede vi en stigning på +700% i udførelsesraten. Det vil sige personer, der udfylder formularen og downloader casen.

 

Og ikke nok med det.

Det var også de helt rigtige leads, som udfyldte formularen: indkøbere i virksomheder som Nestlé, Tulip, Arla Foods og Unilever.

Vi har altså ramt de helt rigtige personer med de helt rigtige jobtitler i de største fmcg-virksomheder i Skandinavien, Baltikum og Storbritannien.

Og det til en CPL på under 400 DKK

Det kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at du bruger tid på kreativerne. Det har en kæmpe betydning for, om du får succes med din annoncering eller ej.

Og vær ikke bange for at gentænke det midt i kampagnen, hvis du ikke oplever de resultater, du forventede.

Det betaler sig.

B2B Marketing Framework®

Leadgenerering er en essentiel del af at få succes med både marketing og salg.

Bare fordi de har downloadet casen, betyder det ikke, at de er klar til at blive kunder. Og netop derfor er leadgenerering kun et enkelt step i vores B2B Marketing Framework®

Alle leads kommer efterfølgende igennem et lead nurturing flow i fire stadier, hvor de bliver modnet til salg.

Stadierne er baseret på en leadscoringsmodel, hvor alle leads får tildelt point på baggrund af deres interaktion med websitet samt fem e-mails.

De bliver altså varmet op, så de til sidst er klar til at modtage tilbudsorienteret information.

Og det er netop i sammenkoblingen mellem målrettet leadgenerering, effektiv marketing automation og leadscoring samt dedikeret salgsarbejde, at magien sker…

I Effectmanagers tilfælde fik de 77 leads på 6 uger, hvoraf 52 blev til marketingkvalificerede leads og 43 salgskvalificerede leads – det er en rimelig god konvertering.

Hans Løjborg Appelby

Client Director

Specialistviden i øjenhøjde

Er du også interesseret i at vækste din forretning med indbound marketing og datadrevet leadgenerering? Så gi' mig et kald, og vi tager en uforpligtende snak om mulighederne.

Top