Marketing Consultant

Vores marketingkonsulenter har hovedansvaret for kunderne og sikrer, at vores projekter forløber gnidningsfrit.

Er du nysgerrig på, hvad rollen ellers indebærer – og om den kunne være noget for dig? Så læs videre på siden her (du kan også finde 5 gode grunde til at blive en del af Mindmill).

Selvom vi ikke søger nye marketingkonsulenter lige nu, så hører vi stadig gerne fra dig

Selvom vi i øjeblikket ikke har nogle åbne stillinger, er vi altid på udkig efter nye, dygtige kollegaer til holdet.

Vi modtager gerne en motiveret ansøgning fra dig, hvis du drømmer om at blive blandt de dygtigste marketingkonsulenter i Danmark.

Bare send den til Mette Bregendahl Christensen på mbc@mindmill.dk med emnefeltet: ”Marketing Consultant”. Medsend gerne referencer, eksamensbeviser, kursusbeviser, certificeringer osv.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvem er Mindmill?

Vi er glade for, at du spørger. 

Mindmill består af et team af dedikerede B2B marketingeksperter, som er passionerede omkring digitale strategier, forretningsudvikling og kommerciel inbound marketing. 

Vores mål er at levere unikke oplevelser og værdiskabende resultater til vores kunder. 

Det gør vi fra vores lyse og rummelige kontor i Aarhus, hvor vi har samlet et team af dygtige og søde medarbejdere — lige fra kreative grafikere, video og content specialister til nørdede udviklere, annoncespecialister og marketing automation specialister.

Lige i midten har vi måske en stol til DIG, hvis du er klar til at lede vores projekter og tage ansvar for kunderne?

Vi hjælper en bred portefølje af kunder som Aasted, Airmaster, BoConcept, DCC, ELCON, IVECO, Støtek, Velfac og mange flere med digital transformation og next level B2B marketing.

Det er altså en spændende og alsidig hverdag, som du kan se frem til, når du ansøger hos os.

Jobbet som Marketing Consultant

Som Marketing Consultant har du en stor berøringsflade med både kunder og kollegaer.

Du får ansvaret for egne kunder og projekter, herunder udarbejdelse af marketingstrategier, onboarding af kunderne, workshops, eksekvering, koordinering, projektledelse, launch og løbende optimering, rådgivning samt udvikling af samarbejdet. 

Du har altså kunden i fokus og arbejder på at fastholde gode og lange kunderelationer.

Det er en rolle, hvor der skal holdes mange bolde i luften, og det er derfor en fordel, hvis du allerede kommer med konkret erfaring med enten inbound marketing, leadgenerering, nurturing, leadscoring, salgstragte, målgrupper, personaer, kunderejser, marketing automation, content marketing, digitale strategier mv.

Er det dig, som vi leder efter?

Det er der stor sandsynlighed for, hvis du kan nikke genkendende til, at:

  • Du brænder for kundekontakten
  • Du har et medfødt talent for at holde overblik, struktur og projektlede
  • Du kan kommunikere venligt, professionelt og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Du har ambition om altid at yde den bedste løsning og gå det ekstra skridt for kunden
  • Du besidder forretningsforståelse, strategisk sans og evnerne samt mod til at udfordre vores kunder (og os selv)

Vi lovede dig også 5 gode grunde til at blive en del af holdet:

  1. Du kan gøre karriere i Danmarks førende B2B marketingbureau med en fast defineret karriereplan
  2. Du kan dele arbejdsplads med dygtige og fantastiske mennesker med masser af humor, ambition og drive
  3. Du bliver en del af en succesfuld og professionel virksomhed, der fortsat ønsker at vækste
  4. Du får en dygtig leder, som vægter frihed under ansvar samt giver dig rig mulighed for både personlig og faglig udvikling
  5. Du bliver en del af Danmarks femtebedste arbejdsplads mellem 20-49 ansatte (kåret af Great Place To Work i 2022)

.

Derudover tilbyder vi dig:

  • Telefon og computer
  • Gratis frugt, drikkevarer og mulighed for sund frokostordning
  • En løn med pensionsordning, som modsvarer dine kvalifikationer
  • At blive en del af et unikt hold af vindere, som kæmper for og med hinanden
  • En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) kundetilfredshed
  • En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) medarbejdertilfredshed
  • Et godt socialt miljø med mulighed for sjove fester, sociale arrangementer, firmafodbold, bordtennis, løbeklub mm.

Neno Petkovic
Neno Petkovic
CEO

Interesseret i stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Mindmill som arbejdsplads.