Norsktalende mødebooker

Brænder du for kommunikation, og elsker du at skabe nye relationer?


Så har du nu muligheden for at tilegne dig dybdegående viden om og opbygge erfaring med telemarketing, hvor dit primære arbejde vil bestå i at skulle tage kontakt og skabe dialog med en række af de største B2B virksomheder i Danmark, såvel som i udlandet. 

Det drejer sig om et deltidsjob (1 – 36 timer ugentligt)

Det er muligt at udføre arbejdet hjemmefra eller på kontoret i Aarhus.

Hør mere om vores mission med telemarketing, og få en introduktion til vores dygtige mødebookere hos FGT by Mindmill

Hvordan vil dine arbejdsopgaver se ud?

Din rolle som mødebooker er yderst fleksibel – forstået på den måde, at du selv bestemmer hvor mange timer, du ønsker at arbejde!

Der er en fast timeløn – ingen provision.

Vi gennemfører forskellige telemarketingprojekter og arbejder med mange forskellige typer af opgaver indenfor telemarketing, såsom:

  • Udførsel af telefoninterviews ifb. markedsanalyser eller kundeundersøgelser
  • Leadkvalificering & mødebooking
  • Research og validering af virksomheds-/kontaktdata
  • Permission marketing

Vi beskæftiger os IKKE med direkte salg.

Om dig 

Vi stiller ikke krav omkring en specifik uddannelse for at håndtere rollen som mødebooker. Har du relevant erfaring fra  B2B verdenen, er det naturligvis et plus. 

Det vigtigste er, at du besidder disse kvaliteter:

  • Du trives i at samtale med alle typer af  mennesker
  • Du har en masse gåpåmod
  • Du arbejder struktureret og grundigt
  • Du er serviceminded
  • Du har en appetit på ny viden og tager opgaver til dig med en stor portion nysgerrighed og et ihærdigt engagement

Det vigtigste for os er  en ambition om og en lyst til at være en teamplayer, der ønsker at udvikle sig i samarbejde med resten af holdet. 

Vores primære sprogområder er dansk, engelsk, svensk, tysk, hollandsk og fransk, men hvis du kan tale flere sprog, er det blot et ekstra plus!

Hvem er FGT by Mindmill?

Tilbage i august 2023 opkøbte Mindmill ApS Flintholm Global Telemarketing A/S. 

Mindmill er et B2B marketingbureau, der består af mere end 50 specialister, der alle beskæftiger sig med digital leadgenerering. Vi skalerer danske B2B virksomheders omsætningspotentiale ved at udvikle og eksekvere marketingstrategier i samspil med salgsrådgivning.

Med opkøbet lukkes det klassiske hul mellem salg og marketing. Her bærer Flintholm Global Telemarketing A/S en stor pre-sale indsats.

Den fornemmeste opgave er at få booket møder, fulgt op på marketing og skabe den tætte relation mellem marketingindsatserne.

Vi sidder i dejlige, lyse og store lokaler i Aarhus, hvor du kommer til at møde en stor flok søde og dygtige mennesker, lige fra de kreative specialister indenfor content, grafik og video til de nørdede Tech-specialister, Paid Social og Marketing Automation specialister. Og så naturligvis det team, du kommer til at sidde hos – de dygtige B2B mødebookere!

Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis du ikke bor tæt på vores kontor. Vi har mange dygtige mødebookere ansat, som arbejder hjemme, både fra andre steder i Danmark og fra udlandet.

Vi tilbyder dig

Vi lovede dig 5 gode grunde til at søge jobbet:

  • Du kan gøre karriere i Danmarks førende B2B marketingbureau med en fast defineret karriereplan.
  • Du kan dele arbejdsplads med nogle dygtige og fantastiske mennesker med masser af humor, ambitioner og drive.
  • Du bliver en del af en succesfuld og professionel vækstvirksomhed, der fortsat ønsker at vækste.
  • Du får en dygtig leder, som vægter frihed under ansvar samt giver dig rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
  • Du bliver en del af Danmarks femtebedste arbejdsplads mellem 20-49 ansatte (kåret af Great Place To Work i 2022)

.

Derudover tilbyder vi dig:

  • En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) medarbejdertilfredshed
  • En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) kundetilfredshed
  • At blive en del af et unikt hold af vindere, som kæmper for og med hinanden
  • At skabe en karriere i Danmarks førende B2B marketingbureau
  • Hyggelige rammer, søde kollegaer, sjove fester og sociale arrangementer, eksempelvis firmafodbold, champagneklub, brætspilsklub, fredagsbar og løbeklub
Sådan ansøger du

Ansøgningsprocessen

Send din ansøgning og dit CV til job@fgt.dk med emnefeltet “norsktalende mødebooker”

Medsend gerne referencer, kursusbeviser, certificeringer og  andet relevant information. 

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt 

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Vi glæder os til at høre fra dig!

Maria Lundehave
Maria Lundehave
Senior Project Manager

Er du interesseret i at blive mødebooker hos FGT by Mindmill?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om FGT by Mindmill som arbejdsplads!