Er DU vores nye praktikant?
Vil du have værdifuld erfaring fra konsulentbranchen, som ser brandgodt ud på dit CV? Er du klar til at prøve nye udfordringer af og omsætte din viden til praktisk erfaring?
Så er du vores nye praktikant, der er klar til at tage sin plads på et ungt, stærkt og ambitiøst hold, der gør en forskel for vores B2B kunder.
Som praktikant bliver du en del af vores konsulentteam, der er vores kunders primære rådgivere. Din fornemmeste opgave bliver at understøtte den strategiske rådgivning samt den daglige projektledelse.
Du får indsigt i, hvordan vi bruger data til at lægge og eksekvere marketingstrategier, der skaber og optimerer salgsresultaterne hos vores kunder.
Få mere indblik i, hvad du kan forvente i et praktikforløb hos Mindmill
Hvordan vil dine arbejdsopgaver se ud?
Vi tilrettelægger naturligvis dit praktikforløb ud fra dine evner, ønsker og ambitioner, men opgaverne vil blandt andet være:
- Support på projektledelse generelt
- Oprettelse af projekter/opgaver i vores projektstyringssystem
- Udarbejdelse af tidsplaner
- Forberedelse af præsentationer for konsulenter
- Udarbejdelse af konkurrentanalyse
- Samling af korrektur og materialer
- Dataopsamling på kampagner, landingssider mm.
- Udarbejdelse af månedsrapporter omkring performance
Om dig
Du befinder dig sandsynligvis på en kandidatuddannelse indenfor et område som marketing, strategi, it, kommunikation, forretningsudvikling, økonomi e.l.
- Du har lyst til at bidrage
- Du tør tage ansvar
- Du kan lide at tilegne dig ny viden
- Du er digitalt ferm
- Du er flydende på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
Vigtigst af alt er du en ambitiøs teamplayer, der ønsker at udvikle dig sammen med resten af dit team og er sulten efter at opbygge en ny viden og tage imod opgaver med en god portion nysgerrighed.
Hvem er Mindmill
Mindmill består af mere end 50 specialister indenfor digital leadgenerering. Vi skalerer danske B2B virksomheders omsætningspotentiale ved at udvikle og eksekvere marketingstrategier i samspil med salgsrådgivning.
Hos Mindmill har vi to mål:
- At hjælpe B2B virksomheder med at skabe flere salgsklare leads, bedre salgsmøder og højere konvertering på deres pipeline.
- At forblive en god arbejdsplads, hvor det er både udfordrende, socialt og lærerigt at komme på arbejde.
Vores opskrift på succes (og hemmelige våben) er vores B2B Marketing Framework®, som kombinerer det bedste fra digital marketing i én værktøjskasse, som vi plukker fra, når vi skal skræddersy vores kunders marketingstrategier.
Vi sidder i dejlige, lyse og store lokaler i Aarhus, hvor vi har samlet en stor flok søde og dygtige mennesker, lige fra de kreative specialister indenfor content, grafik og video til de nørdede Tech-specialister, Paid Social og Marketing Automation specialister. Og så naturligvis det team, du kommer til at sidde hos – Marketing Consultants!
Herudover tilbyder vi dig
- En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) medarbejdertilfredshed
- En arbejdsplads som prioriterer (og scorer topkarakter på) kundetilfredshed
- At blive en del af et unikt hold af vindere, som kæmper for og med hinanden
- At skabe en karriere i Danmarks førende B2B marketingbureau
- Sund frokostordning
- Hyggelige rammer, søde kollegaer, sjove fester og sociale arrangementer, eksempelvis firmafodbold, champagneklub, brætspilsklub, fredagsbar og løbeklub
Sådan ansøger du
Ansøgningsprocessen
Send din ansøgning og dit CV til Kasper Erichsen på ke@mindmill.dk med emnefeltet “Praktikant hos Mindmill”. Medsend gerne referencer, (foreløbige ) eksamensbeviser, kursusbeviser, certificeringer osv.
Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt.
Processen er løbende, og ansøgningsfristen er derfor ikke fast.
Vi glæder os til at høre fra dig.