Tjekliste til
valg af marketingbureau

– for salgs- og marketingbeslutningstagere

Står du over for at skulle vælge et marketingbureau, eller skal du evaluere dit nuværende bureau? Så skal du endelig læse med her – vi har nemlig lavet en tjekliste med 10 væsentlige punkter, som du bør tage stilling til, inden du vælger et bureau, eller når du skal bedømme, om dit eksisterende marketingsbureau performer.

– for salgs- og marketingbeslutningstagere

Marketing skal helst være meget mere end blot en omkostning, og derfor er det vanvittig vigtigt, at du samarbejder med et bureau, som formår at løfte din forretning, og at I arbejder sammen om at skabe vækst og fremgang. Men det er ikke en nem opgave at finde frem til det helt rigtige marketingbureau i et marked med masser af udbydere og tilgange – og det dummeste er i hvert fald at gå med det første og bedste, du støder på i jagten på et bureau.

10 punkter du skal overveje, inden du vælger, og når du vurderer et marketingbureau

1. Dine behov

Hvad er det præcist, at du har brug for hjælp til. Er det branding eller leadgenerering eller måske en kombination? Dit specifikke behov er afgørende for, hvilken type af marketingbureau du skal vælge – nogle spillere er nemlig niche-bureauer inden for et bestemt marketingområde, hvor andre er full-scale bureauer, som kan alt inden for digitale platforme. Hvis du er konkret om dine behov og forventninger, kan du og det kommende bureau hurtigere komme i gang med både strategiplanlægning og producering af materialer og kampagner.

2. Kompetenceområder

Når du har defineret, hvad det er, at du ønsker at få ud af at arbejdet med et marketingbureau, er det på tide at lede efter et bureau, der er specialiseret inden for netop det område, du ønsker hjælp til. Som nævnt er marketing et bredt fagområde, og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvem der vil være den bedste samarbejdspartner. Nogle bureauer har f.eks. specialiseret sig i e-mail marketing, hvor andre er særligt dygtige til de sociale medier og et helt tredje kan alt, lige fra at bygge websites og hoste dem til at bygge nichemålgrupper på Instagram. Marketing er et fagområde, som er i konstant udvikling. Der kommer hele tiden nye digitale platforme og kanaler med tilhørende nye features og algoritmer. Alt sammen noget, som du ikke skal fokusere på, men overlade til at bureau.

3. Brancheerfaring

Men hvad så når du nu har fundet en liste af marketingsbureauer, der på papiret opfylder dine behov? Hvordan finder du så frem til den rette partner? Du kan overveje at tjekke deres referencekunder og cases og se om du kan spejle dig i nogen af dem. Har de brancheerfaring inden for dit felt? Det er altid en god indikator for, om de vil kunne løfte opgaven – selvfølgelig kun hvis de skabte gode resultater 😊 Bed eventuelt bureauet om at dele uddybende materiale med dig om fremgangsmåde og metode med virksomheder, som er sammenlignelige med din.

Har du til gengæld set dig lun på et marketingbureau, som ikke har relevant erfaring inden for din branche, så spørg ind til hvordan de har tænkt sig at gribe en ny industri an. Brancheerfaring er ikke nødvendigvis afgørende for dit valg, hvis blot bureauet har en god forretningsforståelse og forstår sig på din salgsproces, kompleksiteten i dine løsninger og behovene hos din målgruppe.

4. Timer eller pakkeløsning

En anden vigtig overvejelse og en strategisk beslutning du skal tage, er hvor stor din investering i marketing bør være. Og om du vil køre på en fast månedlig retaineraftale, eller om du vil faktureres på timebasis. Det kan være en svær beslutning, især fordi det kan være svært at overskue, hvad der giver bedst mening, og hvad der er mest rentabelt.

Hos Mindmill arbejder vi ud fra en pakkeløsning, fordi vi mener, at det giver de klareste linjer for samarbejdet, og fordi begge parter får mest mulig skabt værdi på den måde. Andre bureauer sender ekstra regninger, hvis de skal rette fejl eller afholde flere workshopmøder. Ringer du med et simpelt supportspørgsmål tikker uret.   Det er forskelligt, hvad der vil fungere for den enkelte virksomhed, men det er vigtigt, at du gør det klart, hvad dit samlede budget er (omkostninger til bureau og marketing setup + annoncering) og får enstemmighed, om at der kan leveres gode resultater inden for de rammer.

5. Transparens: Hvad får du rent faktisk for pengene? 

Det kan være svært at gennemskue, hvor lang tid en opgave tager, hvis man ikke er kendt inden for marketing. Husk derfor at det er helt i orden, at du som kunde spørger ind til, hvordan marketingbureauet fordeler ressourcer og prioriterer indsatser. Nogle bureauer timesplitter alle deres aktiviteter og puljer dem mere. Bare sørg for, at hvis der er afsat ti timer til contentudarbejdelse eller til marketing automation opdatering, at det så rent faktisk sker. Kan marketingbureauet ikke redegøre for, hvad de har lagt af timer på dine opgaver, så se det som et rødt flag. Transparens og gennemskuelighed er essentielt i forhold til at opbygge et tillidsfuldt samarbejde.

6. Kvalitet: Er det ordentligt, det du får for pengene?

Selvom du har valgt at gå til et marketingsbureau, fordi de er eksperterne, så er du stadig berettiget til at stille dig kritisk over for kvaliteten af det, du får leveret. Står du over for at skulle vælge et marketingsbureau for første gang og derfor ikke kan kvalitetsvurdere virksomhedens leverancer, så kig efter hvordan de fremstiller sig selv. Er bureauet topprofessionelle i deres egen markedsføring? Og er det tydeligt, at de vægter kvalitet frem for kvantitet i deres kommunikation (budskaber, billeder, video osv.)? Spørg også om eksempler på kampagneudformninger og materiale fra andre lignende kunder, så du har noget at vurdere på.

Er du derimod i gang med at evaluere dit nuværende marketingbureau, så overvej om du er tilfreds med den kvalitet, du har fået. Er det tydeligt for dig, at bureauet er kvalitetsbevidste – både i processen og i leveringen af marketingindhold? Formår de at skabe fængende tekster og lave iøjnefaldende grafikker? Og virker teknikken ubeklageligt? Du betaler jo for professionel håndtering af din marketing, og så forventer man jo også, at standarden er derefter.

7. Kreativitet

Et punkt du ikke bør overse er, hvorvidt dit potentielle marketingbureau har en kreativ og nytænkende tilgang til deres arbejde. Marketing er et fag, hvor udviklingen går virkelig stærkt, og der konstant springer nye platforme og strategier frem. Det er derfor vigtigt, at du finder et bureau, der kan tænke ud af boksen, og som formår at retænke marketing for lige netop din virksomhed. Der er sjældent meget succes i bruge prædefinerede modeller og skabeloner, når det kommer til marketing. Vælg derfor altid et bureau, som udfordrer dig, laver et grundigt researcharbejde inden de fremsætter en strategi, og som villig til at gå den ekstra mil for at levere resultater til dig.

Når du arbejder sammen med et professionelt marketingbureau, er det forventeligt, at de tænker kreativt i alle lede af strategi- og eksekveringsprocessen. Der skal splittestes, der skal tænkes nye formater og nye indpakninger. Alt sammen for at sikre dig de bedst mulige resultater.

8. Proaktivitet og opfølgning

Når du har fundet et marketingbureau, der matcher dig i behov, erfaring og pris, så er det en god ide at kigge på den mulige samarbejdsform. Hvordan fungerer kommunikationen? Er bureauet til at få fat på, og følger de op på dine henvendelser og spørgsmål?

Ved de fleste bureauer tilknyttes man en bestemt kontaktperson eller projektleder. Og denne person koordinerer så med hele baglandet af specialister. Men hør endelig bureauet ind til, hvordan opfølgningen kommer til at foregå? Vil der være månedlige workshops, statusmøder eller er det en løbende dialog om performance.

9. Personlighed

Når du har krydset alle de faglige punkter af, så er det tid til at overveje, om du har en god kemi med de folk, som du skal arbejde sammen med. Stemmer jeres værdier overens, og har du en god mavefornemmelse? Det er ikke ligegyldigt, om du føler, at det er et godt match, da det rigtige marketingbureau er mere end en serviceudbyder – det er en samarbejdspartner. Marketing er et vigtigt aspekt af din virksomhed, og det er derfor vigtigt, at du har tillid til de mennesker, du arbejder sammen med. Det har nemlig alt sammen en indflydelse på, hvor godt I når i mål med projektet.

10. Resultater – er det investeringen værd?

Det sidste tjekpunkt på listen er resultater. Hvornår er investeringen i marketing og samarbejdet med et bureau en god business case? Sørg for at I sætter konkrete mål og KPI’er for jeres fælles projekt. Og endnu vigtigere sørg for at tracke på dem og lav en god opfølgning. Arbejder du sammen med et marketingbureau om leadgenerering, så sørg for at der er en forventningsafstemning om mængden af leads. Ikke bare antallet – men relevansen af skabte leads. Du kan sagtens sætte som krav over for dit bureau, at de nemt og overskueligt skal kunne rapportere, hvilke resultater de har skabt. Både på volumen og kvalitet. Og så er det en god ide, at I sammen sparrer om, hvordan de marketingskabte resultater videreføres til salget. Det er nemlig helt essentielt, at der skabes sammenhængskraft mellem salg og marketing for at opnå gode resultater, der flytter både top- og bundlinje.

Hos Mindmill har vi udviklet vores helt eget rapporterings dashboard, der viser dig præcis, hvilke resultater vi hjælper dig med at skabe. Dashboardet indgår som en vigtig del af vores B2B Marketing Framework, som er vores samlede marketingpakkeløsning.

Indhold

  • 1. Dine behov Hvad har du brug for hjælp til?
  • 2. Kompetenceområder Hvem vil være den bedste samarbejdspartner for dig?
  • 3. Brancheerfaring Opfylder virksomheden dine behov?
  • 4. Timer eller pakkeløsning Hvor stor bør din investering i marketing være?
  • 5. Transparens: Hvad får du rent faktisk for pengene? Transparens og gennemskuelighed er essentielt
  • 6. Kvalitet: Er det ordentligt, det du får for pengene? Du er berettiget til at stille dig kritisk over for kvaliteten
  • 7. Kreativitet Har dit marketingbureau en kreativ og nytænkende tilgang?
  • 8. Proaktivitet og opfølgning Hvordan fungerer kommunikationen?
  • 9. Personlighed Har du en god kemi med de folk, som du skal arbejde sammen med?
  • 10. Resultater – er det investeringen værd? Sæt konkrete mål og KPI’er for jeres fælles projekt
  • 22. november 2021
  • 8 minutter, 12 sekunder
Hans Løjborg
Hans Løjborg
Salgsdirektør

Interesseret i flere salgsklare leads?

Er du også interesseret i at vækste din forretning gennem effektfuld marketing?
Så giv mig et kald, og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig.