Mindmill

Digitalt bureau opruster med ny CEO fra Proshop

Den 1. marts starter CEO for Proshop, Ivan Jæger Christiansen, som ny CEO og partner i det Aarhus-baserede B2B-marketingbureau Mindmill. Her får han bl.a. til opgave at skalere virksomheden og indtage nye, udenlandske markeder.

I sin nye stilling for Mindmill, der er specialiseret i digitale strategier og markedsføringsløsninger til B2B-virksomheder, får Ivan Jæger Christiansen nu til opgave at skalere virksomheden og indtage nye lande i bestræbelserne på at bygge Nordens førende B2B-marketingbureau.

”Ivan er en dygtig CEO med en flot track record. Samtidig er han en fantastisk god og vellidt person, og vi er stolte over, at han nu bliver spydspids for Mindmill. Vi står foran en rigtig spændende rejse, og vi er ikke i tvivl om, at vi med Ivan ved roret bliver i stand til at indtage nye lande og opbygge Nordens førende B2B-marketingbureau,” siger Henrik Ernst Hansen, strategisk direktør, partner og bestyrelsesformand i Mindmill.

Ivan Jæger Christiansen overtager posten efter Martin Hede, som fortsætter som partner og direktør i Mindmill samt i bestyrelsen.

”Vi har det seneste år forberedt Mindmill til næste vækstfase, og jeg er både stolt og ydmyg over, at Ivan ser det samme potentiale i Mindmill, som vi gør. Jeg glæder mig til at overdrage stafetten til Ivan og fortsætte mit arbejde både i bestyrelsen og som direktør i Mindmill,” siger Martin Hede. 

Ny CEO ser stort potentiale

Mindmill har siden 2009 udviklet en række tekniske løsninger, som gør det nemmere for B2B virksomheder at skabe sammenhængskraft mellem salg og marketing.

”Jeg har fulgt Mindmill på sidelinjen i mange år, og jeg er imponeret over deres tilgang til markedet, høje kompetenceniveau og omdømme i branchen. De driver en virksomhed med to nøgletal – medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed. Den tilgang til forretning resonerer rigtig godt med mine værdier, og jeg glæder mig til at videreudvikle virksomheden i samarbejde med partnerne og medarbejderne,” siger Ivan Jæger Christiansen.

Mange B2B-virksomheder er først lige begyndt deres digitale transformation, og det indebærer store forandringer og tilpasninger i virksomhederne. Heri ligger et stort forretningspotentiale for Mindmill, lyder det fra den nye CEO:

”Coronakrisen har kun gjort den digitale omstilling mere aktuel, og flere har fået øjnene op for det presserende behov for at komme i gang. Men digital transformation handler om meget mere end teknologier, data og nye markedsføringskanaler. Den handler om indsigt i forretningen, forståelsen for de digitale muligheder, strategi og eksekveringskraft. Her har Mindmill ramt plet i markedet med deres løsninger til B2B-virksomheder, og jeg ser et stort potentiale for videre vækst i både Danmark og Norden,” siger Ivan Jæger Christiansen.

Ivan Jæger Christiansen indtræder på samme tid i ejerkredsen bestående af Henrik Ernst Hansen, Martin Hede, Hans Løjborg Appelby og Maria Løjborg Appelby.

Indhold

  • Digitalt bureau opruster med ny CEO fra Proshop Ivan Jæger Christiansen får nu til opgave at skalere virksomheden
  • Ny CEO ser stort potentiale B2B virksomheder skal skabe sammenhængskraft mellem salg og marketing
  • 27. januar 2021
  • 2 minutter, 18 sekunder
Henrik Ernst Hansen
Strategisk Direktør & Partner
Ivan Jæger Christiansen
Ivan Jæger Christiansen
CEO

Vil du høre mere om Mindmills strategi?